Makro

Ved makrofotografering er det de små ting, der fotograferes, selvom makro på græsk egentlig betyde stor. I økonomi defineres makro som noget stort, idet makroøkonomi er nationaløkonomi, altså en stor økonomi. Små økonomier, som f. eks husholdninger, er mikroøkonomier.

I foto kan brugen af ordet makro i forbindelse med de helt små ting godt forsvares, fordi vi, når vi går tæt på, gør motivet større på sensoren eller filmrullen. Derfor er betegnelsen makro vel egentlig korrekt. Men uanset ordets betydning, så skal fotografen tæt på de små ting, og til det formål har almindeligt fotoudstyr sine naturlige begrænsninger.

Men hvordan får man så begyndt, hvis lysten skulle melde sig. Hvad skal der nødvendigvis anskaffes, og sidst, men ikke mindst, hvad koster det?

Blomster og insekter er nok det mange forbinder med makro, men det går dog hurtigt op for de fleste fotografer, at mulighederne faktisk er uendelige. Det er en helt ny verden, der åbenbarer sig, når ting der knap nok kan ses med det blotte øje, bliver forstørret op på et A4 print.

Der er masser af motiver i hjemmet. En have gemmer således på uanede fotografiske muligheder. Det er overhovedet ikke nødvendigt at forlade huset eller parcellen for at finde makromotiver, og i den kolde vintertid, er det sikkert udmærket for mange. Det er dog i foråret, hvor farverne og et myldrende liv i form af insekter m. m. atter vender tilbage, at makroverdenen for mange bliver rigtig interessant.

Forhåbentligt vil denne her artikel skærpe interessen for de små ting i tilværelsen, så meget, at mange flere kommer i gang, selvom de måske ikke ejer noget af det sofistikerede udstyr mange ivrige makrofotografer benytter sig af.

 

 

Canons sidste nye skud på makro stammen.Prisen er ca. 7000 kr, men så bliver man også ejer af et makroobjetiv med IS. Der korrigeres nu også for bevægelser som forskyder perspektivet. Canons nye objektiv skulle gøre det lettere at få skarpe makrobilleder? Canon lover mindst 1 blændes yderligere gevinst i hastighed.

De fleste fotografer har som regel mere end 1 objektiv og i det følgende er der en gennemgang af, hvordan de mere almindelige objektiver opfører sig, når de skal bruges til makrofotografering, og hvad der nødvendigvis må anskaffes, for at man kan komme rigtig tæt på de små ting.

Bortset fra ægte makroobjektiver og objektiver monteret i retrostilling (omvendt på kameraet), så er der kun 2 reelle alternativer eller muligheder. De 2 muligheder er heldigvis ikke særlig kostbare, hvis man allerede er ejer af et velegnet objektiv.

Mulighed nr. 1 er at objektivet får ”briller” på i form at en nærlinse ( Close-up Lens). Det er i princippet et brilleglas med + styrke. De bedste nærlinser er sammensat af 2 stk. glas med hver sit brydningsindeks. Det kaldes en akromatisk optik, når der korrigeres for 2 bølgelængder (sædvanligvis rød og blå). Det mindsker lateral kromatisk aberration og fjerner derved de farvede kanter i vid udstrækning.

 

De 2 nærlinser på billedet hviler på en stepring 52 -> 58 mm.

 

Med en strepring kan en nærlinse på 58 mm også bruges på et objektiv med en filterstørrelse på 52 mm.

Der er flere fordele ved brug af nærlinser. De fylder meget lidt i fototasken, de er billige, og en nærlinse ændrer ikke på det anvendte objektivs lysstyrke. Nogle vil så hævde, at billedkvaliteten forringes, men brugt rigtigt og i den bedste kvalitet, så er der tale om marginale forskelle, også sammenlignet med ægte ”makroer”. Nærlinser kan kombineres, men skal kvaliteten bevares så skal det ske med omtanke.

Mulighed nr. 2 består af et mellemstykke, et kort rør ( Extension Tube), som skydes ind mellem kamera og objektiv. Derved flyttes objektivet længere væk fra billedsensoren. Det betyder at objektivet kan fokusere på endnu kortere afstand, men det betyder også at eksponeringen skal forlænges, fordi der går lys tabt. Forklaringen er som følger.

 

 

 

1 sæt mellemringe fra Kenko. Størrelserne er 12, 20 og 36 mm.

 

Mellemringene passer i det her tilfælde til EF og EF-S objektiver. Prisen er ca. 1200 kr

Når der bruges en Extension Tube, så flyttes objektivet længere væk fra sensoren. Det betyder rent faktisk at brændvidden ændres og da blænden udregnes i forhold til brændvidden, så svarer det til en nedblænding. Som eksempel vælger vi et 50mm f/1.8 objektiv. Flyttes nævnte objektiv så langt væk fra sensoren, at der opnås en 1:1 gengivelsen, så svarer billedvinklen ikke til en 50 mm f/1.8, men til et 100mm objektiv med en blænde på f/3.5.

En af fordelene ved at bruge et mellemstykke er at objektivfatningen flyttes med ud, og det betyder, at samtlige objektiver til kameraet fortsat kan monteres på kameraet, i modsætning til nærlinser, hvor filtergevindets størrelse ofte varierer fra objektiv til objektiv alt efter lysstyrke eller brændvidde.

 

 

 

Her er 3 Extension Tubes koblet sammen. Den samlede størrelser er oppe på 68mm

Extension Tubes fås i flere størrelser, og de kan kombineres og kobles sammen. Man skal naturligvis vælge udgaver med de nødvendige elektriske kontakter, så man ikke er henvist til manuel betjening. På mange moderne objektiver kan blænden i øvrigt slet ikke indstilles manuelt og de nødvendige blændeinformationer fra kameraet skal derfor overføres via kontakter.

Brug af Extension Tube eller en nærlinse har den konsekvens, at hele fokuseringsområdet indsnævres og det udelukker almindelig fotografering samtidig. Ægte makroobjektiver er mere universelle i brug, idet fokuseringsområdet går fra uendeligt og ned til ca. 20 - 30 cm (ved skalaforhold 1:1) alt efter brændvidden. Makroobjektiver kan derfor uden videre også benyttes til normal fotografering. Et makroobjektiv er naturligvis underlagt de samme fysiske spilleregler, som gør sig gældende ved brug af Extension Tube. Lysstyrken falder når billedvinklen bliver  mindre, og det sker i takt med at afstanden til sensoren øges.

Et objektivs lysstyrke opgives ved afstandsindstillingen uendelig. Der måler man den højeste lysstyrke. Man skal ikke regne med at et makroobjektiv holder lysstyrken ved fotografering 1:1. De fleste objektiver med lysstyrker under f/2 har i praksis tilligemed en mindre lysstyrke end opgivet på papiret af forskellige fysiske årsager.

Makroobjektiver er velkorrigerede for billedaberrationer og udmærket sig især ved at billedet krummer mindre (field curveture). Dybdeskarpheden er som bekendt meget lille i makroområdet og jo mindre selve billedet krummer desto skarpere er gengivelsen af flade ting ved en given blænde.

Det er helt klar dyrere at fremstille et makroobjektiv sammenlignet med et standard objektiv med samme brændvidde og blændeåbning. Det store fokuseringsområde gør i nogen tilfælde objektiverne lidt langsomme i brug og objektiverne er sædvanligvis også noget større rent fysisk og vejer lidt mere.