Fluevægteren

 

Det følgende er måske en noget ensidigt fremstilling af et tungtvejende problem, men det betyder ikke, at der ikke kan være noget om snakken.

Jeg har en smule medfølelse med de fotografer, som konstant slæber rundt på alverdens udstyr, ud fra devisen ”Du skal være beredt” Personligt gider jeg ikke slæbe rundt på ekstra udstyr, som et andet pakæsel, for at være sikker på at kunne imødegå en hvilken som helst fotografisk situation. Jeg bruger gerne kompaktkameraer i den kvalitative bedre ende og nyder letheden og bevægelsesfriheden. Det har også vist sig at jeg nemmere kan overtale mig selv til at tage et kamera med, hvis det er klassificeret som fluevægt.

Når jeg bruger mit lette D-SLR kamera er det ofte med et kit objektiv, fordi den slags ”plastik” objektiver simpelthen vejer mindre. Et af mine prime ynglingsobjektiver er på 50 mm f/1.8 og af ren plastik. Det kræver ofte lidt bevægelse frem og tilbage, for at få hele motivet med på billedet, men det betyder også, at jeg uvilkårlig bliver mere opmærksom på billedvinkler og den slags ting. En kæmpe zoom gør ikke nødvendigvis et billede bedre, men for nogen er det åbenbart herligt ikke at skulle bevæge sig et eneste skridt for at indfange et motiv. Det giver efter min mening ikke bedre billeder, tværimod! Det vil undre mig, hvis det optimale perspektiv altid er der hvor man tilfældigvis står.

Da jeg startede ud som fotograf gik jeg utroligt meget op i udstyret og specifikationerne.  Hvis blot jeg fik et bestemt objektiv, så ville jeg med garanti få bedre billede! Det holdt desværre ikke stik, billederne blev hverken bedre eller ringere. Udstyret spiller en langt mindre rolle end de fleste tror. Der er situationer, hvor kun det bedste udstyr er godt nok, men til de billeder som de fleste af os tager, kan mindre godt gøre det.

Det generer mig overhovedet ikke, at jeg med mit udstyr mere ligner en ”turist” end en fotograf, for det gør, at omgivelserne ikke er så opmærksomme på hvad jeg foretager mig. En fotograf med en ”kanon” i ”Big Bertha”  klassen, påmonteret et lysstærk objektiv af dem med den "rigtige farve", vækker mere opmærksomhed, end jeg gør med mit mere beskedne udstyr.

Et professionelt kamera med batterigreb og et lysstærk zoom vejer ofte adskillige kilo. Et sådant klods om halsen en hel dag og måske en rygsæk stopfyldt med supplerende udstyr er for mig det tætteste jeg kan komme på et mareridt. Jeg skal ikke leve af mine billeder og skulle der smutte et enkelt billede i ny og næ, så er det ok.

Det første jeg gør, når jeg får et nyt kamera er at skifte kameraremmen ud med en neutral ditto. Jeg bryder mig ikke om at have et logo helt vejen rundt om nakken, og ligne en omvandrende reklame. Jo mere usynlig jeg er i relation til omgivelserne jo bedre. På mig virker det derfor næsten grotesk, når en fotograf er iklædt seletøj af typen ”Sniper” med kameraerne dinglende i hoftehøjde, klar til lynhurtigt at trække en af ”skyderne”, som en anden cowboy. Undgå for meget opmærksomhed, det giver nogle gode billeder.

Jeg har intet imod godt udstyr, tværtimod. Det kan være nødvendigt til visse opgaver, men jeg gider ikke selv slæbe mig en pukkel til. Det er svært at få fat i frivillige til at bære nu om dage. Når det går rigtigt højt har jeg måske et ekstra objektiv i lommen. Jeg skal derfor ikke hele tiden tage stilling til hvilket objektiv eller hvilket filter, der nu skal tages i brug. Kameraet er hele tiden skudklar!

Det er for mig produktivitetsfremmende ikke at eje udstyr så kostbart, at jeg er nød til at kontrollere vejrudsigten og nedbørsradaren inden jeg tør bevæge mig udendørs med klenodiet. Jeg passer på mit udstyr, men det er ikke jordens undergang, hvis jeg kommer ud for et større havari. Da jeg kun sjældent har en vejrbestandig taske med, garderer jeg mig i reglen med en plastikpose i lommen, hvis og i fald og såfremt, jeg skulle komme ud for en kraftig regnbyge uden muligheder for læ.

Skarphed og lysstyrke er parametre, som mange fotografer går utroligt meget op i. De betaler gerne en mindre formue for specifikationer, der reelt er uden betydning for at kunne tage et godt billede. De kit objektiver der følger med et prisgunstigt D-SLR kamera har en tilstrækkelig kvalitet til de fleste formål. Lightroom og Photoshop har værktøjer som fint kan korrigere for de små billedfejl den slagt objektiver ofte har. De fleste vil mene, at kameraets opløsning og objektivets skarphed har stor og afgørende betydning for resultatet. Glem det! Hvis billedet er perfekt fokuseret og kameraet har været holdt tilstrækkelig roligt, så er billederne skarpe nok til selv store forstørrelser. Jeg kan vise print i A3+ størrelsen fotograferet med et D-SLR kamera på 6 megapixel med standard optik, som hverken mangler opløsning eller skarphed.

Jeg har testet et hav af udstyr, så jeg kender godt forskellen på et godt og et dårligt kamera, men det jeg gerne vil fortælle her er, at udstyret ikke er særligt vigtigt og i hvert fald ikke afgørende for et godt billede. Der er taget fremragende billeder i fordoms tid med kameraer uden lysmåler, med en fast optik og manuel indstilling af lukkerhastighed og blænde. 90% af alt det mine moderne kameraer kan indstilles til og udføre pr. automatik, har jeg aldrig brugt i praksis. Keep it simple, Stupid, som amerikanerne siger, er efterhånden også blevet mit valgsprog, og det gør, at jeg har tid til at koncentrere mig mere om selve billedet.

Ingen regler uden undtagelse! Kender jeg opgaven og de fotografiske betingelser, så medbringer jeg naturligvis det udstyr, som jeg mener er nødvendigt for at løse opgaven på en ordentlig måde.