Subjektiv opløsning.

 

Betragter vi et billede på 20 x 30 cm i en afstand på 50 cm (Ifølge DIN-normen), så kan det menneskelige øje opløse ca. 5 LP/mm (1 LP = 1 sort og 1 hvid linje). Et almindeligt objektiv til et 35 mm analog kamera opløser typisk 50 Linjepar pr. mm. Et 35mm negativ fylder 36 x 24 mm og hvis vi nu beskærer det lidt så vi kun udnytter 30 x 20 mm af negativet og forstørrer det 10 gange op, så får vi lige akkurat et billede på 20 x30 cm med en opløsning på 5 LP/mm.  Ganger vi de 30 x 20 mm af negativet med 50 LP (100 linier) så kan vi konstatere at det teoretisk kræver en digital sensor på ca. 6 megapixel ((30x100) x (20x100)) at opnå en tilsvarende opløsning. En 6 megapixel sensor har i praksis desværre en opløsning der er meget mindre (en opløsning  på ca. 80% er realistisk), men andre faktorer spiller ind, når vi ser på et billede. Et billede skal som bekendt ses, ikke "snuses".

 

Betragter vi et større billede på f.eks 30 x 40 cm, så holder vi instinktivt billedet i en afstand så vi får det hele med på nethinden. Vi kan overskue ca. 30 grader vertikalt og 40 grader horisontalt ved den optimale betragtningsafstand. Én grad svarer til 60 minutter (det er bue minutter, ikke tid). Det menneskelige øje opløser på den naturlige betragtningsafstand lige akkurat 1 minut. Regnestykket kommer derfor til at se sådan her ud  (30 cm x 60 minutter) x  (40 cm x 60 minutter) = 1800 x 2400 = 4,6 millioner pixel og så rækker 6 megapixel fint til et 30 x 40 cm print.  Et mindre eller et større billede får os blot til at gå nærmere eller fjerne os lidt mere. Vi oplever derfor ikke i praksis at kvaliteten ændrer sig, når betragtningsafstanden hele tiden bliver korrigeret på den måde. Der kan sagtens fremstilles seværdige billeder i 50 x 60 cm størrelse med et kamera på 6 megapixel.  Har vi et DSLR kamera som ligger i området 5 til 10 megapixel, så er vi faktisk klædt på til at kunne fremstille ret store forstørrelser.

Et er de tekniske målinger, noget andet er hvad øjet ser og oplever, når et billede er printet ud.

I 1970'serne udarbejdede en Hr. Granger et system som blev kaldt Subjective Quality Factor (SQF), hvor det menneskelige syn indgik i målingerne.

Billedkvaliteten vurderes her på baggrund af rigtige print ved nærmere fastlagte betragtningsafstande. Det enkelte print vurderes typisk 3 steder fra centrum og ud mod et af hjørnerne. Der bruges vægtning, således at forstå, at centrum tæller med f. eks 50% mens det ud mod hjørnet tæller henholdsvis 30% og  20 %.  Ud fra måleresultaterne udarbejdes der et skema som fortæller hvilken billedkvalitet man kan forvente alt efter printets størrelse og objektivets blænde indstilling.

 

SQF skalaen der anvendes går til 100, som er det optimale og i praksis uopnåelig. Små print har typisk en SQF på ca. 95 og meget store print en SQF i 80'serne. Der skal et spring på 5 til for at forskellen er tydelig for det menneskelige øje. Printstørrelsen (Size) i skemaet er i engelske tommer og der måles ved de viste 9 blænder. Eksemplet er fra et 35 mm analogt kamera.

Metoden har desværre ikke vundet stor udbredelse blandt fotografer, og forfatteren til denne artikel kan kun komme på fotomagasinet www.popphoto.com, som endnu anvender systemet. Det interessante er, at når det menneskelige syn kommer med ind i kvalitetsbedømmelsen, så er forskellen på dyre og billige objektiver ikke nær så stor som mange måske ville forvente.

Helt glemt er SQF ikke for Imatest-programmet kan ud fra Fourier analysen beregne den Subjective Quality Factor (SQF) for et digital kamera med en rimelig høj nøjagtighed.

 

 

 

Eksemplet her er for en 5 megapixel kompakt kamera.

 

Den øverste del viser printets højde i cm ved en given SQF procent (den stiplede røde).

 

Til venstre, stadigvæk for oven, kan man se i hvilken betragtningsafstand et print bør ses alt efter printets højde (den blå stiplede). Man kan selv beregne den nødvendige betragtnings afstand ved et givent print. 30 gange kvadratroden af printets højde divideret med 10 =  30^(printets højde/10)

 

Den sorte kurve er med for at vise, at uden en korrektion af den skarphed, som producenten har tilført billede, får man et alt for optimistisk resultat.

 

Den nederste kurve viser forholdet mellem kvalitet og SQF

 

Et 6 megapixel DSLR kamera kan udmærket levere en billedkvalitet, som langt overgår det et 14 megapixel kompaktkamera kan præstere, og det kan den Subjektive Quality Factor fortælle os.