Subjective Quality Factor (SQF)

 

Det er korrekt at øjet ligesom objektivet med stigende spatial frekvens har faldende kontrast. Men i modsætning til et objektiv så har øjet også en faldende kontrast ved de meget lave frekvenser. Øjets følsomhed over for kontrast er størst ved 6 til 8 svingninger pr. grad, som på et print vil svare til ca 1 liniepar pr. mm når betragtningsafstand er på ca. 40 cm. Et menneske øje svarer til et objektiv på ca. 17 mm, som det kendes fra et kompaktkamera. En høj kontrast i det omtalte frekvensområde har større betydning for skarphedsindtrykket end en ekstrem høj opløsning i billedet.

Hvis man betragter 2 print af det samme billede i en forstørrelse på henholdsvis 10 x 15 cm og  30 x 40 cm, så falder skarphedsindtrykket i det store billede. Forklaringen er at det nu er detaljer i billedet med en lavere kontrast  som på printet får en størrelse som svarer til 1 liniepar pr. mm. Det er den optimale størrelse for øjet, men på grund af objektivets faldende kontrast ved en stigende spatial frekvens er der alt andet lige nu tale om en lidt dårligere skarphedsindtryk end tilfældet var ved det mindre print.

Det er kombinationen kamera og objektiv som bestemmer skarphedsindtrykket ved en given forstørrelse. Det forekommer at 2 objektivers karakteristik er så forskellig, at det ene objektiv måske er bedst til mindre billede og det andet objektiv bedre til de helt store forstørrelser.

Det er ikke uden grund at fabrikanten har valgt at måle objektiverne ved netop 10 og 30 linier/mm. Det er i det område at kontrasten i billedet har betydning for skarphedsoplevelsen. Der måles både radialt og tangentialt fra billedcentret og ud til et af hjørnerne ved fuld blændeåbning og nedblændet til f/8. Kurven for den radiale og tangentiale måling skal helst ligge tæt sammen, og kontrasten skal være så høj som muligt helt ud i hjørnet.

Den slags målinger er naturligvis objetive og korrekte, men astigmatisme, opløsning og kontrast fortæller slet ikke alt. Målingerne viser først og fremmest hvor meget billedkvaliteten målemæssigt falder jo længere vi bevæger os væk fra centrum og ud mod hjørnerne. Alle objektiver måler godt i centrum.

Opløsning er ikke det eneste saliggørende for billedoplevelsen, for ingen bemærker jo den forskel der vitterlig er i opløsning og skarphed fra billedecentrum og ud mod hjørnerne.

Der er andre ting, som i lige så høj grad har indflydelse på billedkvalitetenn. Billedstøj, billedaberrationer og farver for at nævne nogle af de vigtige ting, herunder noget så banalt at billedet ikke er blevet rystet. Det kan se skarpt ud, men det er ikke ensbetydende med at skarpheden er optimal. Det ved den professionelle fotograf, så han slæber altid rundt på et solidt stativ.

Der er sjældent overensstemmelse mellem de tekniske målinger og vurderinger i fotobladene og det øjet ser og oplever når billedet er printet ud.

I 1970'serne udarbejdede en hr. Granger et system som blev kaldt Subjective Quality Factor (SQF), hvor det menneskelige syn indgik i målingerne.

Billedkvaliteten vurderes på bagrund af rigtige print ved nærmere fastlagte betragtningsafstande. Det enkelte print vurderes typisk 3 steder fra centrum og ud mod et af hjørnerne. Der bruges vægtning, således at forstå, at centrum tæller med f. eks 50% mens det ud mod hjørnet tæller henholdsvis 30% og  20 %.  Ud fra måleresultaterne udarbejdes der et skema som fortæller hvilken billedkvalitet man kan forvente alt efter printets størrelse og objektivets blændeindstilling.

 

SQF skalaen der anvendes går til 100, som er det optimale. Små print har typisk en SQF på ca. 95 og meget store print en SQF i 80'serne. Der skal et spring på 5 til for at forskellen er tydelig for det menneskelige øje.

Metoden har ikke vundet stor udbredelse blandt fotografer, og forfatteren til denne artikel kan kun komme på fotomagasinet www.popphoto.com som endnu anvender systemet. Det interessante er, at når det menneskelige syn kommer med ind i kvalitetsbedømmelsen, så er forskellen på dyre og billige objektiver ikke nær så stor som mange måske ville forvente.

Alle moderne D-SLR kameraer leverer så godt et Raw materiale, at det i praksis er objektivet, som er den bestemmende faktor for billedkvaliteten.

SQF metoden bekræfter det vi altid har ment, nemlig, at D-SLR kameraer i den prisgunstige ende og ditto objektiver ikke er nogen hindring for seværdige billeder i poster format!