Målemetoder

 

Et er teori, noget andet er praksis. Et objektiv med en høj opløsning er naturligvis en forudsætning for at et billede kan blive virkelig skarpt. Ud fra flankestejlheden på et sort/hvid spring er det f. eks. muligt at beregne den maksimale opløsning ved hjælp af en matematisk operation, som kaldes Fourier transform. Kantskarphed forveksles ofte med Acutance (kant kontrast), men det er forkert. Kantskarphed kræver en høj opløsning. Det gør Acutance nødvendigvis ikke.

Inden for elektronik og her nærmere bestemt Audio, arbejdes der med frekvens respons kurver, hvor en ikke sinus svingning f. eks. kan analyseres ved at blive opdelt i et frekvensspektrer. Jo mere firkantet en svingning er, jo større er frekvensspektret. Inden for lyd er det frekvensen i relation til tiden der menes.

Flanken på et sort/hvid spring i et billede kan lige som lyd ( lavfrekvente svingninger) deles op på tilsvarende måde. Opdelingen sker i såkaldte spatial frekvenser. Spatial frekvenser måles ikke i forhold til tiden, men i forhold til rummet. Det er derfor man bruger ordet spatial. Flankens stejlhed er et udtryk for hvor høj en opløsning f. eks. et objektiv har. Jo stejlere flanken er jo større bliver frekvenspektret (Modulation transfer function (MTF)). Frekvensernes amplitude falder med stigende frekvens. I et objektiv falder kontrasten (amplituden) også  jo mindre detaljerne er. Der er en nøje overensstemmelse på det punkt mellem et objektiv og et menneske øje.

Imatest er et Windows program som er i stand til at måle kamera/objektiv opløsningen som det er beskrevet ovenfor. Testtavlen er simpel og består af et passende antal sorte firkanter fordelt ud over hele tavlen på en hvid baggrund. Der er ikke specielle krav til afstand og størrelse på testtavlen, Men den skal være så stor at der en passende afstand til kameraet. Man kan selv lave en testtavle uden de store omkosninger. Programmet Imatest kan prøves i 30 dage gratis! Sammen med prøveprogrammet får man mulighed for at printe testtavler ud i næsten enhver afskygning blandt andet en Siemensstar!

 

 

Siemensstjernen er en forholdsvis simpel metode til måling af opløsning. Der er 144 lp hele vejen rund eller 288 linier i alt. Hvis den gule cirkels omkreds, som er placeret der hvor linierne begynder at flyde sammen til en grå flade, akkurat er lig med 288 pixel, så er opløsningen 100%.

Der er altid flere pixel end de 288 linier, for opløsningen kan ikke være  større end 100%.  Hvis omkredsen på den gule cirkel f. eks  er 360 pixel, så er opløsningen 288 / 360 x 100 = 80 % .

Hvis billedsensorens højde i pixel er 2400, så svarer 80%  til en opløsning på  80 x 2400 / 100 = 1920 pixel.

Når en fabrikant måler på et objektiv er det ikke maksimal opløsning, der har størst interesse, men kontrasten ved lidt lavere spatial frekvenser, typisk hvad der svarer til en opløsning på 10 og 30 linier pr. mm.

En  god kontrast er kendetegnende for et fint objektiv. God kontrast sammen med en rimelig høj opløsning og lav forvrængning er befordrende for et godt billedresultat. Hvis objektivet ikke har en høj kvalitet så er billedsensorens teroretisk opløsning ret ligegyldig. Den særlige kontrast, som et godt objektiv tilfører billedet, kan ikke efterlignes 100 % i et redigeringsprogram. Der er tale om en form for lokal kontrast i billedet som ikke efterfølgende kan opnås med en almindelig kontrastregulering. Det ville sandsynligvis føre til en halo effekt, hvis man forsøgte sig.