Hvad er opløsning?

 

Som fotograf undgår man ikke at beskæftige sig med ordet opløsning. Som regel  drejer snakken sig om kameraets opløsning, og om hvor store forstørrelser det er muligt at printe ud i en god kvalitet. Med de kameraer vi har til rådighed i dag, er det ikke længere sensoren eller objektivet, men snarere det menneskelige øje, som sætter grænsen!

Er vi ejer af et kamera med en opløsning på 6 - 10 megapixel, så kan vi med lidt omhu i de enkelte led, producere selv meget store forstørrelser. En sensor på 15 megapixel har en opløsning som er på niveau med det et menneske øje maksimal kan opløse.

Et menneske øje har en synsvinkel på ca. 40 grader horisontalt og ca 30 grader vertikalt. Til et print på 20 cm x 30 cm vil en betragtningsafstand på ca 25 cm være optimalt for de fleste, hvis øjets maksimale opløsning skal udnyttes. Er printet dobbelt så stort, skal betragningsafstanden være tilsvarende større og printopløsningen tilsvarende lavere. Et billede skal ses, ikke snuses! Mere om det lidt senere!

Hermed være ikke sagt at en højere opløsning ikke i mange situationer kan være en fordel. Ved meget store forstørrelser og kort betragtningsafstand, samt ved udsnits forstørrelser og emner med mange detaljer, vil en høj opløsning helt klart være en fordel, men hånden på hjertet: ” Hvor mange fotoamatører producerer billeder ret meget større end A4 ? ”

Et 6/6 syn, er betegnelsen for det perfekte syn. Hvis vi hos øjenlægen eller lægen kan se den nederste linie på den synstavlen, som lægerne anvender til formålet, har vi et normalt syn.

Betragtningsafstanden til en standardiseret synstavle er 6 meter. Deraf kommer udtrykket et 6/6 syn.

For at få betegnelses 6/6 syn i forbindelse med en lægeattest til f. eks et kørekort, så skal man på en afstand af 6 meter kunne se et bogstav, som har en højde på ca. 9 mm klart og tydelig.

Et 6/6 syn kræver at øjet kan opløse det der svarer til 1 minut på en bue i en given betragtningsafstand. Ved en bue menes der i den her forbindelse periferien af en cirkel, hvor betragningsafstanden er det samme som radius. Radius er afstanden fra centrum og ud til periferien.

En buelængde på 1 minut er en størrelse som varierer med radius ( betragtningsafstanden ). Er vi inde på en afstand af 25 cm, så svarer en buelængde til ca. 0,075 mm. Det er den mindste del et menneske øje kan opløse.

I foto måler vi altid opløsningen ud fra et liniepar (skiftevis en sort og en hvid linie).  Vi ganger derfor de 0,075 mm med 2 og får 0,15 mm. Der skal 0,15 mm til et liniepar (lp) og det betyder at det menneskelige øje på en afstand af 25 cm kan opløse hvad der svarer til ca. 6,6 liniepar pr. mm (6,6 lp/mm). Resultatet fremkommer naturligvis ved at dividere 1 mm med de 0.15 mm.

 

Hvis billedsensoren er et fuldformat på 36 x 24 mm og printet A4, så er der tale om en forstørrelsesgrad på ca. 8 gange. Opløsningen på billedsensoren skal derfor være 8 gange større end på printet. Vi ganger 6,6 lp/mm med 8 og får resultatet 53 lp/mm.

Et kameras opløsning er antal lp/mm i forhold til sensorens højde i pixel. Vi ganger 53 lp/mm med 24 og kommer frem til 1272 lp/mm. Et 15 megapixel kamera (4752 x 3168 pixel)  har et Nyquist punkt  som ligger på omkring 1580 lp/mm. Så høj en opløsning er ikke muligt i praksis, men de 1272 lp/mm  som svarer til en opløsning på 85% af det teoretisk mulige, er realiserbar med et 15 megapixel kamera og et godt objektiv.