Er JPEG et alternativ til Raw?

 

Ovenstående titel er inspireret af den diskussion, som af og til finder sted mellem tilhængere og modstandere af JPG formatet.

Der er fordele og ulemper ved alting. Det følgende er ikke et forsøg på at besvare ovenstående spørgsmål med et ja eller et nej. I stedet kommer der her nogle fakts på bordet om JPG formatet. Det er så op til den enkelte selv at afgøre om JPG er det ideelle til alle opgaver.

Bemærk endvidere, at når meget komplicerede ting skal forklares i tekst og i kort form, så er det umuligt at få alt med! Den højere matematik er bevist udeladt og enkelte emner er blevet simplificeret for at gøre stoffet nemmere at kapere.

For de der gerne vil lidt dybere ned i materien er der ekstra kapitler med supplerende materiale, der har relation til emnet her.

Alle digitale billeder starter ud som en Raw fil. Konverteringen til et JPG billede kan ske uden for kameraet i en såkaldt Raw konverter, eller i selve kameraet.

Hastighed og fremkaldelseskvalitet afhænger af datakraft og den software der anvendes. Slutresultatet er bedst i de professionelle og semiprofessionelle kameraer, hvor der sædvanligvis er stor processorkraft til rådighed, og hvor der også er anvendt gode objektiver. Intet er som bekendt bedre end det svageste led. Det bedste resultat opnås altid, når Raw filen fremkaldes uden for kameraet i en god Raw konverter.

I de bedre kameraer er det heldigvis muligt, sideløbende med en JPG, at gemme en Raw fil. Er der i kameraet kun valgt JPG, så slettes Raw filen automatisk, når JPG billedet er blevet genereret. JPG billedet bliver leveret i den kvalitet, som kameraet er indstillet til. Bevares Raw filen, så har man en kopi af det ”billede” som sensoren fangede ind og det er en dejlig sikkerhedsventil, hvis JPG billedet ikke lever op til forventningerne.

En Raw konverter arbejder så effektivt i dag, at tidsforbruget ikke er en afgørende faktor, når valget står mellem Raw eller JPG . Med få indstillinger og kombineret med avancerede batch funktioner er ”fremkaldelsen” af Raw filer uden for kameraet blevet en leg.

Leica, kendt for sin høje kvalitet, hvad angår kameraer og objektiver, er også kendt for at levere dårlige (ud af kameraet) JPG billeder. De fleste Leica ejere foretrækker derfor at fotografere i Raw og fremkalde billederne i en god Raw konverter. Software er ikke Leicas spidskompetence. Det er kun de helt store på markedet, som f. eks. Nikon og Canon, som virkelig behersker alle discipliner.

JPEG er en forkortelse af Joint Photographic Experts Group. Forkortelsen henviser i det daglige til en filtype, men er i virkeligheden en digital standard, en metode til at komprimere fotografiske billeder på.  Teknikken benyttes i så og sige alle kommercielle kameraer i dag, og er ligeledes udbredt på Internettet. Den anvendte kompressionsteknik benyttes ikke kun til stilbilleder, men er i dag også alt dominerende inden for videokompression, hvor det optræder i mange forskellige afskygninger.

Desværre er det sådan, at nogle af de billedinformationer, som kameraets sensor registrerer, ved kompression vil gå tabt, og der findes desværre ingen ”Reverse Engineering's” metode, eller en redningskrans, der kan hente det tabte tilbage. Der er med andre ord ingen indbygget fortrydelsesret!

Når man vælger kompression, vælger man også billedkvalitet. I et kamera kan man vælge forskellige kompressioner. Jo hårdere man komprimerer, jo mere taber man i billedkvalitet.Vælger man en lav kvalitet ( kraftig kompression) får man ofte tydelige artefakts i form af kunstigt frembragte detaljer, især i de områder af billedet, hvor der er mange detaljer og høj kontrast. Det er især de små farvernuancer, som bliver markant reduceret ved en kraftig kompression.

Et JPG billede kan godt redigeres! Farvebalance, kontrast, lys og gamma m. m kan justeres, men der betales altid en pris i form af en dårligere opløsning. Er JPG valgt som eneste format i kameraet, så vælg altid den højeste kvalitet, som hensynet til alt andet tillader.

Hvis man åbner og gemmer et JPG billede gentagne gange, selv uden at ændre noget som helst i billedinformationerne, er der hver gang et lille tab. Det er sædvanligvis et tab, som kun vanskeligt kan registreres af øjet, men tab er der altid!

At det i det hele taget er muligt at komprimere et billede, uden synlige kvalitetstab for betragteren, skyldes udelukkende, at man udnytter øjets begrænsninger i farveopfattelse, specielt når det gælder de små detaljer. Øjet er generelt mere følsom over for ændringer i luminansen ( billedets S/H indhold ) end over for ændringer i farvetone og mætning.

Det analoge farveTV, som har en menneskealder på bagen, udnytter ligesom JPG billedet øjets dårlige farveopfattelse, til at reducere billedinformationerne og dermed reducere den nødvendige båndbredde. Det betyder flere kanaler i de enkelte frekvensbånd. Det koncept har ikke ændres sig selvom det analoge billede er blevet digitaliseret.

 

1) Farver i store arealer og større detaljer kan kun reproduceres korrekt ved samtidig anvendelse af de 3 primære farver rød, grøn og blå.

2) Mindre detaljer behøver kun at blive reproduceret i orange eller blå-grønne nuancer.

3) De fine detaljer kræver ikke nogen farve, fordi øjet kun opfatter små detaljer i sort/hvid.

 

Billedkompression udnytter også øjets begrænsninger eller manglende evne til at opfatte små lysforskelle. Det er derfor, at det er muligt, udover at reducere i billedes farveinformationer, at komprimere billedindholdet yderligere.

Sammenligner vi et JPG billede med det billede som blev registreret af kameraets sensor, så er der en ikke ubetydelig forskel, men uden en direkte sammenligning på pixelniveau, bliver de farver og detaljer, som er ændret eller fjernet i JPG billedet, ikke registreret af øjet. Tilsyneladende mangler der ikke noget!