Udskriv

Plustek OpticFilm 8100

Inden man køber en scanner, er det fornuftig at sætte sig ind i tingene, og vurdere de forskellige muligheder, der kan komme på tale.  

 

En flatbed scanner, som både klarer dokumenter og film, er en mulighed, men til 35 mm film er det desværre ikke det optimale. Jeg har arbejdet med en Canons 9000F, som på mange måder er en god scanner, men specifikationerne, hvad angår 35 mm film, står ikke mål med resultaterne.

 

Canon 9000F leverer et brugbart resultat, men billeder fra 35 mm film mangler lige det sidst. Skarphed og dynamik halter bagefter en rigtig film scanner. 9600 dpi er den oplyste optiske opløsning for film. Det holder ikke en meter! Det kan en professionel  Nikon film scanner i bedste kvalitet slet ikke præstere. En Nikon 9000 har en opløsning tæt på 4000 dpi?

 

Når man har arbejdet med rigtige film scannere, så er den kvalitet, der kan opnås med en flatbed scanner, langt fra tilfredsstillende. Filerne er store, men opløsningen er i virkeligheden meget lav og rækker kun til print i en størrelse på 13 x 18 cm og ikke ret meget mere. 

 

Det skal være en rigtig film scanner, alt andet vil være at gå på kompromis med billedkvaliteten. 

 

Vi anmelder en Plustek OpticFilm 8100 film scanner til ca 2000 kr i det følgende. 

 

Scanner udvalget til film er faktisk ikke overvældende  i dag. Reflecta scannere er en alternativ mulighed i samme prisleje, og så kan jeg faktisk ikke rigtig komme på andre scanner med den nødvendige kvalitet, som samtidig er til at betale. 

 

Minoltas scannere produceres ikke længere af den simple grund at koncernen ikke længere eksisterer. Med lidt held kan man måske finde en brugt. Nikon kan stadigvæk levere en scanner i professionel kvalitet. Billedkvaliteten og hastigheden er meget høj, men det er prisen også!  Der findes brugte ( lidt ældre modeller) til en mere overkommelig pris. Kan man finde en Nikon 4000 til en fornuftig pris incl. software, der virker, så kan den varmt anbefales.

 

Der findes en hav af scannere på markedet til priser fra 500 - 1000 kr. De benytter en kamerasensor i en passende størrelse ( f. eks. 5 megapixel ) en optik og en lyskilde til en simpel affotografering. Det tager ikke mange sekunder at digitaliseret et negativ eller dias på den måde. Det er nu nok lige flot nok at kalde det en scanner. Efter sigende er der brugere, som er tilfredse?

 

Vi bevæger os skyndsomt tilbage til en lidt bedre og efter vor mening ægte scanner og ser derfor lidt nærmere på vores Plustek 8100. 

 

Der medfølger 2 filmholdere, som kan rumme henholdsvis  6 stk negativer og 4 stk dias. Scanneren fødes manuelt ved at man skubber filmholderen til den ønskede position. Det fungerer udmærket, men det er lidt svært at mærke, når holderen går i hak. Det er set bedre.

 

Plustek 8100 vejer 1,5 kg og står solidt plantet. Der er ingen vibrationer af betydning når scanneren kører. Den har en “sund” lyd. Den virker helt igennem solid!

 

Den optiske opløsning er angivet til maks 7200 dpi. Det stemmer, hvis man ser på output filens størrelse, men den reelle opløsning ligger i det her tilfælde snarere et sted mellem 3500 og 3900 dpi og det er faktisk rigtig flot. Indstiller man scanner hastigheden til 3600 dpi, så falder den reelle opløsning nok tiL 2400 dpi. Det er ikke usædvanligt for scannere i den prisklasse.  En Nikon derimod opløser ca. 4000 dpi, når den er indstillet til 4000 dpi. 

 

I tilfældet Plustek 8100  kan det anbefales at scanne i 7200 dpi og resample billedet til 3600 dpi, så er der fin overensstemmelse mellem filens størrelse og billedets opløsning. Den eneste ulempe ved den metode er et større tidsforbrug til opgaven. 

 

Plustek 8100 leverer ved 3600 dpi en fin kvalitet, som efter min mening er fuld tilstrækkelig til de fleste Dias og farvenegativer. Alt andet lige så går det hurtigere ved en lavere opløsning, og Tiff filerne kan holdes på en håndterlig størrelse ( ca. 50MB )

 

På en Nikon 9000 kan man fokuserer billedet. Det er simpelthen muligt at udvælge et afsnit på billedet og justere fokus ( skarpheden) lige netop der. Det kan man ikke på en Plustek 8100, som er af fixfokus typen, men billederne fejler ikke noget på det punkt. Hvis man er indstillet på at betale en pris, som er 5- 6 gange så høj, så får man også de sidste finesser med.

 

Hvis man, som vi gør, bruger en iMac computer, så foregår al betjening af Plustek 8100 gennem det software der medfølger scanneren. Scannersoftwaren er Silverfast 8, og det fungerer aldeles udmærket. Har man en Windows PC, så er der et par knapper på scanneren som kan indgå i en form for kvik betjening. Det gennemgår vi ikke her, for vi har ikke en Windows maskine.

 

Den driver, som producenten af scanneren leverer med enheden, er vigtig. Der er ikke noget så problematisk, som en driver der ikke fungerer optimalt sammen med det styresystem, som computeren er udstyret med.  Driveren er også vigtig for software leverandøren, i det her tilfælde Lasersoft, og hvem der ellers skriver software til Plustek scanneren. Lidt forenklet kan vi sige at driveren er adgangen til de funktioner som scanneren kan udføre.

 

Lasersoft skal naturligvis presse den maksimale ydelse ud af scanneren, og det er med programmet Silverfast 8 lykkedes ganske godt. Nu er det altid sådan med software, som følger med i prisen, at der næsten altid mangler nogle nyttige funktioner, som det kunne være dejligt at have med. Det er der råd for, men en opgradering koster altid ekstra. 

 

Når man læser de tekniske specifikationer, så står der at scanneren har både  24 og 48-bit output. Det er rigtig nok at scanneren kan levere 48 bit output, men den software der medfølger Plustek 8100 tillader kun 24 bit output. Det skal lige bemærkes at 48 bit filer fylder dobbelt så meget som 24 bit filer!

 

Scanneren arbejder internt med 48 bit og det er muligt at generere en HDR fil ( en slagt scanner Raw fil) som indeholder de rå uforarbejdede lineære data fra læsehovedet.  Er der foretaget infrarød scanning gemmes dette billed også  i HDR filen. Det medfølgende software kan desværre ikke viderebehandle en HDR fil og Lasersoft’s redigeringsprogram til HDR filer er forholdsvis kostbar, ca. samme pris som scanneren, og henvender sig derfor primært til professionelle. 

 

Fidusen ved en HDR fil er, at man kan vente med at fremstille det endelige billede til et senere tidspunkt. Princippet er det samme som vi kender det fra et digitalt kamera. Vi fotograferer i Raw format og fremkalder billedet senere.

 

HDR filen er i det her tilfælde en normal Tiff fil og den kan derfor åbnes i Photoshop. Det er et meget mørkt billede man får frem på skærmen, fordi billeddataene er gemt lineært. Det er nemt nok at tilføre billedet en gammakurve, men for at få de rigtige farver frem, er det nødvendig at investere i nævnte HDR redigeringsprogram. Uden en korrekt farveprofil er resultatet i Photoshop for dårligt. 

 

Vi betjener som nævnt scanneren via softwaren, men softwaren spiller også en afgørende rolle for farverne og billedkvaliteten generelt. Softwaren skal naturligvis kunne det basale. Det vil sige, levere et billede med de rigtige farver, og frembringe et billede, hvor der er mest mulig tegning i skyggerne, og hvor de lyse partier ikke er udbrændte. Gamma, hvidbalance, kontrast, farvebalance og den slags skal man naturligvis selv kunne indstille. Valg af scannerhastighed, filmmedie og den slags er obligatorisk og skal selvsagt også være til stede. 

 

Så kommer alle finesserne og de avancerede muligheder, som softwaren tilbyder og som ( måske) kan forbedre billederne yderligere. Det vil vi se på punkt for punkt.

 

Men en scanning er ikke bedre end det svageste led i kæden. Det skal man hele tiden huske.

 

Støv og små hår har altid været et problem i forbindelse med negativer og dias. I de gode gamle dage skulle alt støv fjernes manuelt med en blæser eller fin børste inden man gik i gang med belysningen. At retouchere det færdige billede efterfølgende for den slags urenheder er og var en håbløs opgave. 

 

I forbindelse med scanning af dias og negativer findes der metoder som kan minimere problemet med støv og små hår.

 

I en moderne scannere bruger man til belysning af billedet led lys. Lyset fra led dioder varmer ikke særlig meget og er velegnet til belysning af negativer og dias, fordi film materialet ikke “slår” sig på grund af varme og lyset har den rigtige “farve”

 

Hvis scanneren er født med en ekstra lyskilde, som kan udsende infrarødt lys, kan softwaren scanne og lokalisere ridser, små hår og støvkorn. Det infrarøde lys registrerer ikke selve farvebilledet men stoppes af de nævnte små fremmedlegemer og det fører til et billede hvor selve motivet knap nok kan anes, hvorimod støv, små hår og ridser i belægningen træder tydeligt frem.

 

Vi har nu det normale billede med de grimme ridser, små hår og støvkorn og så har vi det  infrarøde billede, som er et slags kort over, hvor urenhederne er placeret på billedet. 

 

Sammenholder vi de 2 billeder i dertil egnet software kan vi ved hjælp af avancerede algoritmer beregne og erstatte urenhederne ( de sorte eller hvide pletter) med de manglende billeddata. Hvis det er et hår så ser algoritmen på de nærmeste omgivelser og forsøger derudfra at beregne de manglende billeddata bedst muligt.

 

Umiddelbart er det genialt, men træerne vokser, som bekendt, ikke ind i himmelen. Softwaren kan ikke vurdere billedet, som vi andre vurdere et billede. Det betyder ofte at den sorte eller hvide plet forsvinder, men det der kommer i stedet falder ikke helt sammen med det omgivende billede. Det ser ofte ud som om der er brugt et viskelæder lidt for kraftigt. Hvis motivet indeholder mange detaljer, og der er lokaliseret meget støv i samme område, så er resultatet ikke optimalt. Det fungerer til små billede, men til forstørrelser dur det ikke. Der forsvinder simpelthen billedinformationer. I områder som f. eks. en blå himmel og store flader uden detaljer fungerer det rigtig fint. 

 

Kært barn har mange navne. Infrarød pletfjerner benævnes ICE, ISRD eller FARE alt efter mærke og model. Princippet er grundlæggende det samme. Nikon har sin egen version af ICE med tilføjelsen Professionel, og det må nok betegnes, som værende det bedste på markedet.

 

Næsten alle scannere har yderligere en rent software løsning. Problemet for softwaren er at skelne mellem hvad der er billedinformation og hvad der er støv og ridser. Det virker fint til de helt små markante hvide støvprikker på et farvenegativ, men hår og lignende ting bør fjernes manuelt i et redigeringsprogram. 

 

Infrarød pletfjerning virker ikke på Kodacrome dias og s/h negativer. Det virker kun på farvenegativer og på almindelige dias, men der er en enkelt undtagelse.

 

Nikons ICE Professionel virker på Kodacrome og s/h negativer og er derfor undtagelsen, som bekræfter regelen.  

 

Kodacrome lysbilleder er ikke en scanners livret. Filmscannere har det specielt svært med Kodacrome farvegengivelsen. Billederne bliver nemt meget blå. Det kræver en helt speciel farvprofil at få rettet op på det forhold. Det klarer den medleverede software til Plustek 8100 fint.

 

Filmtypen blev udviklet i 30 erne for ca 80 år siden. Der er det specielle ved Kodacrome, at farvestofferne først bliver tilført i forbindelse med fremkaldelsen. De 3 farvefølsomme lag  kunne derfor gøres meget tynde og det betød, alt andet lige, skarpere billeder (højere opløsning). Efter ca 30 bade og efterbelysninger fik de 3 lag tilført farverne gul, magenta og cyan og forandringen fra sorthvid til et farvedias var tilendebragt. 

 

Teknikken minder lidt om Technicolor, hvor man optog filmen på 3 separate sorthvide film, samtidig. Foran hver film var der anbragt et farvefilter. De 3 farvefiltre var rød, grøn og blå. På en sindrig måde blev der udfra de 3 s/h film fremstillet gelatine matricer præpareret så de kunne modtage komplementær farverne, således at det som var optaget med det røde filter blev indfarvet med komplementær farven cyan. Den “grønne” del fik farven magenta og den “blå”  farven gul. De tre farvede aftryk blev lagt oven på hinanden med stor præcision og samlet under høj tryk og så var der skabt en farvefilm. 

 

En Kodacrome film kan kendes ved på emulsionsiden, at have tydelige konturer af motivet. Det har almindelige farvefilm ikke. 

 

Når man tilfører farverne i forbindelse med fremkaldelsen, er det muligt at bruge farver, som har en længere holdbarhed end tilfældet f. eks er med almindelige farvefilm, hvor farvkoblerne er indbygget i filmen, og hvor andre egenskaber har højere prioritet end farvernes holdbarhed. 

 

Kodacrome er kendetegnet ved at bevare farverne uden ændring i årevis. Skarpheden og de fine korn overgås ikke af andre filmtyper.

 

Farvenegativer og almindelige lysbilleder kan fremkaldes på en time hos den lokale fotohandler. En Kodacrome skulle altid indsendes til et speciallaboratorium. Kodacrome film kan ikke længere købes og/eller fremkaldes. Det sluttede for få år siden!

 

Storebror Plustek 8200i har ISRD ( støvfjernelse), men Plustek 8100 har ikke en infrarød funktion, og man må derfor forlade sig på en software løsning alene. Jeg har det personligt ikke godt med de funktioner som pr. automatik fjerner støv, ridser og hår. Hvidbalance og farver. Hvis en scanning skal bruges til store forstørrelser, så skal man selv fjerne støv og ridser og finpudse farverne. 

 

Silverfast kender godt problematikken og i den lidt større model kan den infrarøde funktion kombineres med softwareløsningen SRD og ved samtidig brug af masker kan man undgå en for agressiv støvfjernelse i områder med mange detaljer.

 

I tilfældet Plustek 8100 scanner jeg billedet uden at Unsharp Mask, Gane( fjernelse af filmkorn) og SRD ( støv og ridser) er slået til. Farvejusteringerne indstiller jeg, så jeg får et billede, som rummer flest mulige billedinformationer. Jeg er særlig opmærksom på at skyggepartierne ikker er klemt sammen. Med andre ord ønsker jeg et billede som er velegnet til at blive finpudset i et redigeringsprogram.

 

Jeg åbner den resulterende Tiff fil i Camera Raw i 16 bit pr. kanal og så bruger jeg de værktøjer, som denne Raw converter tilbyder. De justeringer, som jeg kan udføre i Camera Raw,  er mindre tabsgivende end justeringer udført  i et almindeligt redigeringsprogram.

 

Camera Raw arbejder med lineære billeddata. Det betyder blandt andet at farvebalancen kan finjusteres meget mere præcist end i noget andet program. Mulighederne for at mindske korn og farveflimmer eller finjustere en bestemt farve er optimale. Jeg foretrækker at skærpe billedet i Camera Raw og ligeledes rette eventuelle optiske fejl, hvis det er nødvendigt

 

Når jeg har et billede, som jeg er tilfreds med, åbner jeg det i Photoshop, stadigvæk i 16 bit pr. kanal, og begynder restaureringen ved hjælp af værktøjerne Spot Healing og Clone Stamp, som fjerner ridser, støv og hår så ingen bagefter kan sige, hvor urenhederne havde til huse. 

 

Det er naturligvis underforstået, at jeg gør alt for at negativer og dias er uden støv og ridser, når jeg scanner. Det koster alt sammen tid, men en scanning tager også meget lang tid, hvis alle hjælpefunktioner er slået til, og så er resultatet desværre ikke altid godt nok.

 

Det tager ikke længere tid med min metode, men resultatet er meget bedre end det en scanner selv kan præstere.

 

 

Ovenstående billede er fra et s/h negativ ( Kodak Panatomic ca. 50 ISO) scannet i 7600 dpi på Plustek 8100. Fotoet er fra ca. 1970. Klik på billedet!

 

Softwaren er fin, og det hjælper gevaldigt, at der er profiler for de mest almindelig brugte film typer. Det letter indstillingsarbejdet. 

 

Silverfast 8 har en funktion, som kan være nyttig. Det er muligt at multi-eksponere et billede, så der kommer mere tegning i skyggerne og de helt lyse billedpartier. Det sker ved at 2 billede med forskellig eksponering sættes sammen til 1 billede. Det udretter ikke mirakler, men der er en tydelig effekt. Til almindelige velbelyste billeder er det ekstra tidsforbrug ved 2 gange scanning  bedre brugt på manuel fjernelse af støv og ridser.

 

Funktionen AACO ( kontrast optimering) kan i enkelte tilfælde være nyttig, men ofte får billedet et lidt unaturligt udseende. Ligesom en dårlig LCD skærm uden rigtig sort i billedet.    

 

Generelt kan man sige, at det er svært at få en god tegning i skyggen. Scannerens egenstøj generer ikke i de mørke områder, men filmene har i sig selv svært ved at gengive skyggerne ordenlig. Det sidste gælder især Kodacrome. 

 

Det her gælder ikke kun for Plustek 8100, men for alle scannere i denne her prisklasse.

 

Nikon kan noget her, som de andre scannere ikke kan. Der er helt klart mere billedinformation i skyggerne, når billedet er skannet med en Nikon. 

 

Plustek 8100 er grundlæggende en fin scanner. Den medfølgende software hører til det bedste på markedet. Jeg synes dog ikke at filmholderne virker solide, og den manuelle betjening, hvad angår korrekt placering af filmmaterialet, er lidt upræcis og langsommelig,men det vænner man sig forbavsende hurtigt til. De basale funktioner er i orden og til prisen er det nok ikke muligt at finde noget, der er bedre. Den kan anbefales!

 

Scanneren er købt hos firmaet Deltashop. Det er et specialiseret firma, som jeg kan anbefale på det varmeste. I starten var der lidt problemer med en driver til det nye Mountain Lion, men det blev løst hurtigt og uden slinger i valsen. 

 

Det er betryggende, når der er personer bag ved firmalogoet, som er parat til at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Her er et link til Deltashop