Udskriv

Billedarkivering

Hvordan opbevarer vi billeder og dokumenter for eftertiden? Spørgsmålet er mere relevant end nogensinde. Som fotograf er det især opbevaring af billeder, der har interesse. 

 

Hvordan arkiverer og sikrer vi vore billeder bedst muligt?

 

Der er billedbureauer og tidsskrifter, som længe har holdt fast i det analoge filmmateriale. Det har de gjort, fordi digitaliserede billeder kun kan gemmes på sårbare medier. Medier som kan gå i stykker og som rent mekanisk har en begrænset levetid. Det kræver et omfattende og løbende backupsystem at sikre sig mod tab. 

 

Det enkelte billede kan yderligere gemmes i et utal af formater og kvaliteter. Hvilket format og hvilken kvalitet skal man vælge til sine billeder? Der findes billedformater som næsten er gået i glemmebogen, fordi de ikke længere understøttes af nye programmer.

 

Hvem ved om disse medier og billedformater kan aflæses om f. eks. 25 år eller bare 10 år?

 

Papyrus, som blev fremstillet for ca 6000 år siden i det gamle Ægypten, er nok det skrivemateriale,som har flest år på bagen. Den viden og de oplysninger som i form af skrift blev nedfældet på papyrus i fordoms tid kan læses den dag i dag. 

 

Den holdbarhed eksisterer ikke for  et magnetbånd, en CD, en DVD eller en harddisk. Jeg har “brændte” CDer, som efter få år ikke længere har kunnet læses, og jeg har harddiske, som pludselig uden varsel er gået til de evige jagtmarker. 

 

Mine billeder har dog foreløbig overlevet alle genvordighederne, fordi jeg er så fornuftig at have en backup af dem.

 

Det er  kun et spørgsmål om tid, så opstår der problemer med teknikken, og så er man kun glad, hvis man hører til den kategori, som har et godt backupsystem. 

 

Jeg har for få år tilbage oplevet at miste nogle vigtige data fuldstændig, fordi alle mine back-ups var defekte. Det er altså ikke nok at have en backup, man skal også sikre sig at der ikke er fejl i en sådan backup. 

 

En backup skal også opbevares så den ikke går til grunde ved en eventuel brand eller ved indbrud. I praksis  vil det sige at den skal opbevares på en anden adresse end der hvor computeren er placeret. Det er ret kompliceret, hvis man både vil have livrem og seler på og tage højde for alt og alting.

 

Et er opbevaring og adgang til digitaliserede billeder, noget andet er opbevaring og brug af det analoge billedmateriale, som stadigvæk er almindeligt i de fleste hjem.

 

Mine billeder og dias er blevet opbevaret tørt og de er ikke blevet udsat for sollys ret længe af gangen. Men selv i et billedalbum i en reol, fanger farvebillederne alligevel så meget lys, at de gradvis falmer. 

 

Mine Cibacrome papirbilleder, som jeg selv har fremkaldt for mange år siden, har tilsyneladende overlevet uden at ændre farve! 

 

Cibacromepapir skal belyses direkte gennem en positivt transparent, som f. eks. et dias, og fremkaldes i nogle få “bade”. Processen er simpel og kræver ikke som farvenegativer et omfattende filtreringarbejde. Som ved alt anden farvefremkaldelse kræver det dog en relativ høj arbejdstemperatur og så skal al håndtering foregå i total mørke. 

 

Mine 40 år gamle farvebilleder i diverse albums er desværre blevet noget afbleget med tiden ( Glansen er bogstavelig talt gået af Sankt Gertrud), og mine dias har fået små sorte pletter. Med eller uden pletter så kan jeg oplyse at ingen længere gider det halløj med opstilling af lærred og projektor for at se billeder. Forevisningen af dias skal også helst ske efter mørkets frembrud i dæmpet belysning. Det er fortid!

 

Det billedmateriale, som har hold sig bedst, og som faktisk har holdt sig uforandret gennem alle årene, er mine negativer. Det gælder både farvenegativerne og de s/h negativer. Mine sort/hvide papirbilleder har også overlevet uden at ændre sig særligt meget. 

 

Lysbilleder er ikke det jeg har gjort mest i, men jeg har nok 700 - 800 stykker, som, hvis de ikke bliver digitaliseret, vil gå til grunde inden for en overskuelig fremtid. Hvem har udstyr til at vise dias om bare få år og hvem gider vise lysbilleder, der er i en dårligere og dårligere forfatning. 

 

Jeg har en del 8 mm film( levende billeder), som jeg ikke længere kan få at se. Min fremviser eksisterer ikke mere. Billedkvaliteten på de gamle 8 mm film er nok heller ikke noget at skrive hjem om. Det kan bedst karakteriseres, som billeder der flimrer i en dårlig opløsning, uden en lyd. Den slags film har kun interesse for de personer som optræder på strimmelen. 

 

Mine negativer, og her tænker jeg især på mine s/h negativer, indeholder masser af billeder, som aldrig er blevet fremkaldt til papirbilleder. Som fotoamatør udvalgte man sig typisk 3 til 4 billeder på en enkelt filmrulle (de såkaldte pletskud). Resten blev ikke brugt til noget. Jeg har flere tusinde negativer, som aldrig har set dagens lys. De er blevet studeret med en lup i sin tid, men der er aldrig blevet fremstillet papirbilleder. 

 

I en overgangsperiode i begyndelse af dette her århundrede, digitaliserede jeg en del af mine analoge optagelser, men det varede kort, så var kvaliteten på de digitale kameraer blevet så fin, at det ikke var besværet værd. Jeg gik 100% over til digitalt udstyr.

 

Nu har jeg anskaffet mig en 35 mm filmscanner igen. Det er min hensigt at scanne og restaurere en stor del af mine lysbilleder, men også få  digitaliseret de farvenagativer, som optræder i diverse albums i form af falmede farvepapirbilleder. Så kan jeg selv printe eller få fremstillet nye billeder ved at indsende billedfilerne til en fremkalderanstalt. 

 

Jeg har foreløbig reserveret 25 GB i “skyen”. Billederne vil naturligvis være gemt på min harddisk ( Den har jeg i øvrigt automatisk en ekstra backup af) og der vil selvsagt befinde sig kopier i “skyen”. Jeg har valgt Skydrive (de tager også jævnlig backup) fra Microsoft, men der er andre muligheder. 

 

Mine børn og børnebørn og hvem der ellers har interesse i familiebilleder får direkte adgang til alle billederne 

 

De fleste i familien har en iPad og ved hjælp af en app kan billederne hentes ned til forevisning og betragtning, hvis blot der er adgang til Wi-Fi. Billederne bruger ikke hukommelse på iPaden. De er fortsat gemt i “skyen”.

 

Der vil også være adgang til billederne via Internettet, således at billederne kan hentes ned i original størrelse, hvis nogen ønsker at få lavet papirbilleder i en høj kvalitet.

 

Jeg har også skannet de gamle billeder af familiens tip tip forfædre og placeret dem i “skyen”. Det er en nem måde at dele et fotografi på, som kun findes i et eksemplar.

 

Efter en længere diskusion med mig selv, har jeg valgt en opløsning på 15 megapixel, hvilket svarer til at skanne i en opløsning på 3600 dpi. Billedformatet er JPEG og farveprofilen sRGB. 

 

Mine s/h negativer gemmer måske på et pletskud, så selv om der ikke er mange familieoptagelser på celluloidstrimlerne, så skal optagelserne studeres nærmere med en lup.