*Brug Lightroom eller Camera Raw*

 

Lightroom og Camera Raw fungerer fuldstændig ens, hvad redigeringsværktøjer angår.  Camera Raw kan dog ikke udskrive (printe) direkte. Billedet skal gemmes som en billedfil eller åbnes direkte i Photoshop. Det originale billedmaterialet ændres ikke i de her 2 Raw konvertere, og den rækkefølge justeringerne foretages i er i princippet fuldstændig ligegyldig. Arbejdsprofilen ligger altid fast. Det er  ProPhotoRGB ( flest mulige farver), og der arbejdes primært med lineære farvekanaler og stor farvedybde. Sidst men ikke mindst så beholder man originalmaterialet intakt.

 

Lightroom og Camera Raw er først og fremmest skabt til at behandle de rå billeddata, men begge Raw konvertere er også særdeles velegnede til JPEG og TIFF billedfiler. De 2 billedformater flyttes nemlig ind i arbejdsprofilen ProPhotoRGB med en farvedybde på 16 bits pr. kanal og gammakurven fjernes, så farvekanalerne bliver lineære.

 

For JPEG er udgangspunktet altid 8 bits pr. kanal og farveprofilen er typisk sRGB. Det større farverum og de 16 bits pr. kanal, som JPEG eller TIFF filen bliver konverteret til i nævnte Raw konvertere, betyder mindre tab af kvalitet i forbindelse med de mange avancerede justeringer begge programmer kan udføre.

 

Et moderne redigeringsprogram foretager justeringerne i hukommelsen og ikke direkte på originalbilledet. Datakraften er så stor i dag at justeringerne altid udføres i den farvemodel som er bedst her og nu. Det vi ser på skærmen er det samlede resultat af alle justeringer og ikke den justering som aktuelt udføres her og nu.

 

Alle justeringer i Lightroom og Camera Raw kan skrives ( beskrives) i klar tekst. Har man tekstfilen til rådighed og originalbilledet og åbner originalbilledet i et af programmerne, så får vi et  færdigt billede frem på skærmen ved hjælp af tekstfilen. Sletter vi tekstfilen så må vi begynde forfra med justeringerne.

 

Når vi i Lightroom åbner en virtual kopi, så er det i virkeligheden en ekstra tekstfil vi åbner. Når vi skifter mellem original og kopi, så er det tekstfilen vi skifter ud. Går man ind i tekstfilen med en teksteditor og ændrer indstillingsværdierne, så juster vi faktisk billedet.

 

Programmerne gemmer automatisk alle justeringerne (tekstfilerne) i en fælles database og eventuelt også i en ekstra XMP fil sammen med hver eneste billede. Mister vi databasen, så er det justeringerne for alle billederne, der mistes. Originalbillederne fejler ikke noget, men nu må vi begynde forfra med justeringerne, med mindre vi har gemt XMP filen for det pågældende billede. Husk at XMP filen kun eksisterer, hvis muligheden er tilvalgt i Catalog indstillingerne. En back-up af databasen er en back-up af billedindstillingerne, men aldrig af originalbillederne og eventuelle XMP filer.

 

Det er en ekstra sikkerhed at gemme sine original billeder i DNG formatet for så er XMP filen automatisk vedhæftet. Den originale Raw fil kan også indlejres i DNG filen. Men det fylder desværre på harddisken.

 

Det billede vi ser på skærmen er ligesom JPEG billedet tilført en gamma kurve, fordi det menneskelige syn ikke er lineært. Uden gammakurve ville billedet være meget “fladt” og kontrast fattigt at se på. En gamma kurve er i lighed med skarphed en form for kontrast regulering.

 

Når man justerer den enkelte farvekanal i et billede med indlagt gamma kurve vil resultatet sjældent  være 100% perfekt overalt i billedet. Det er især vanskeligt for ikke at sige umuligt at efterjustere farvebalancen optimalt i et billede med en gamma kurve på grund af ulineariteten. Hvidbalancen findes nemlig ved at man forskyder farvekanalerne i forhold til hinanden.

 

Derfor bør hvidbalancen være korrekt indstillet i kameraet, hvis JPEG er valgt som billedformat i kameraet. Indstil mest muligt i kameraet og vent ikke til bagefter, hvis du fotograferer JPEG. Hvis man ønsker at efterbehandle et JPEG billede vil det være en fordel, hvis skarpheden er sat til minimum og støjundertrykkelsen slået fra i kameraet.

 

Det hedder sig, at fotograferer man Raw, så kan man bare vælge farvetemperaturen bagefter. Det er en sandhed med modifikationer. Et fotografi taget ved lyset af nogle glødepærer kan ikke laves om til et perfekt billede taget ved dagslys. Man kan komme tæt på, men den perfekte hvidbalance og korrekte farver får man kun, hvis man vælger den farvetemperatur, som eksisterede da billedet blev eksponeret.

 

Læg i øvrigt mærke til at i Lightroom og Camera Raw kan man ikke selv vælge arbejdsprofil og farvedybde og den slags. Adobe har forlods valgt det de mener fører til det bedste billedresultat. Der er ikke noget at tage fejl af!

 

Gør billedet færdigt i Lightroom eller Camera Raw, hvis det er muligt. Det giver den højest kvalitet.

 

Brug Lightroom eller Camera Raw til JPEG og TIFF filer, hvis billederne skal justeres.