* RGB er sagen*

 

I Photoshop, som bruger L*a*b til at konvertere mellem de forskellige farvetilstande, er det også muligt at redigere billeder i Lab mode. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvad fordelen er for en fotograf. Det skulle være mere effektivt at øge skarpheden i luminans delen (L) frem for hele billedet, forlyder det. Det er korrekt, men hvorfor gå over åen efter vand. Der er ikke noget til hinder for at udføre det samme i RGB mode. Lightroom og Camera Raw skærper til orientering altid billedet i luminansdelen.  Det kan også udføres ved hjælp af et ekstra billedlag og Luminosity som blend mode.

 

Som fotograf arbejder man altid i RGB farve mode. Under forstået, så længe vi arbejder med foto og ønsker optimal billedkvalitet. Hvis man skifter frem og tilbage mellem RGB og CMYK er der et stort kvalitetstab. Der er faktisk også et tab, når der skiftes mellem RGB og Lab, men tabet er meget lille, og kan ikke registreres ved hjælp af det billede, displayet er i stand til at vise. I praksis har tabet ingen betydning, men der er efter min mening absolut ingen gevinst ved at redigere i Lab mode, tværtimod!

 

Farvekomponenter *a og *b er der mange der bearbejder på forskellig vis i Lab mode. Det er kun hvis man vil have dårligere billedkvalitet, at det har mening.

 

For de “Photoshop’er”, der af en eller andet grund gerne vil arbejde i Lab-farver og direkte i de tilhørende farvekanaler, kan farvemætningen godt reguleres uden nævneværdige bivirkninger. Det kan eksempelvis udføres ved at regulere forstærkningen i a og b kanalerne. Ved at justere kontrasten lige meget op eller ned i begge kanaler, så ændrer farvemætningen sig. Der findes imidlertid allerede specielle justeringsmuligheder i både Lab og RGB mode. Derfor har jeg svært ved at se noget formål med billedbehandling direkte i Lab farvekanalerne.

 

Når Støjreducerende programmer skal fjerne støj i luminansdelen, så konverterer de ikke RGB til Lab, men bruger i stedet den mere velegnede farvemodel YCrCb, hvor værdierne ligesom i RGB modellen har relation til farveprofilen. YCrCb er, sagt på en anden måde, ikke en absolut farvemodel, som f. eks. L*a*b og XYZ

 

Photoshop og Lightroom arbejder også med farvemodellerne HSB (Hue Saturation Brightness) og HSL (Hue Saturation Luminans). Det er 2 farvemodeller, som kun afviger lidt fra hinanden, men rent grafisk giver de samme redigeringsmuligheder.

 

I et redigeringsprogram er man nødsaget til at konvertere fra RGB til en af de her 2 ovennævnte farvemodeller, for at kunne justere farvemætningen (Saturation) og farvetonen (Hue) på en nem måde. En farvemætnings eller farvetone justering kan i redigeringsprogrammet nemlig udføres med bare en enkelt reguleringsknap uden at hvidbalancen berøres. Det kan man ikke i RGB mode. Det gør det naturligvis også tilsvarende nemmere at ændre Luminansindholdet.

 

De 2 sidst nævnte farvemodeller blev udviklet i 70erne til grafiske formål, primært af hensyn til billedbehandling på en computer.

 

I RGB mode kan man stort set kun justere kontrast og farvebalance. Til gengæld er billedmanipulering kun muligt i RGB mode.