*Farvetilstand *

 

Jeg vil tillade mig at være lidt provokerende. Mange fotoamatører ved rigtig meget om fotoudstyr, og hvad der sker på udstyrsområdet generelt, men de har ofte en mangelfuld viden, hvad angår korrekt billedbehandling. Det forhindrer dem ikke i at producere seværdige billede, men disse billede kunne med garanti være en tak bedre, hvis billedbehandlingen havde været optimal. Når man betragter et færdigt billede, har man jo ikke noget at sammenligne med. Det kræver erfaring og viden på området at se, hvor det kunne være bedre, men hvorfor nøjes med et mindre godt resultat?

 

Den teknik, som danner grundlaget for nutidens billedbehandling er ikke så ny som mange forestiller sig. Additiv farveblanding (RGB) og farveprofiler var basal viden for 50 år siden, hvis man beskæftigede sig med farvefjernsyn. Den gang var det også nødvendigt ind i mellem, at opdele billedet (RGB signalet) i en luminans og en krominans del, som vi kender det fra Lab-farver og YCrCb for at kunne udføre bestemte funktioner.

 

I YCrCb farvetilstanden er billedinformationerne opdelt i en luminansdel Y  og en farvedel bestående af de 2 farvekomponenter Cr og Cb. Farvemodellen er primært udviklet for at kunne konvertere farvetilstanden RGB til en mere hensigtsmæssig farvetilstand, som kan komprimeres på en effektiv og ikke mindst hurtig måde. JPEG billeder og MPEG signaler (videoer) er baseret på farvetilstanden YCrCB.

 

Lab-farver skal lige havde et par ekstra ord med på vejen, fordi meningen med denne farvemodel ofte bliver misforstået. Det er en absolut farvemodel, hvilket betyder, at den er enhedsuafhængig, og så er den baseret på øjets opfattelse af farver. Lab omfatter alle farver, selv farver som øjet ikke kan se. En bestemt farve har altid de samme Lab værdier i modstætning til RGB værdien, som ændrer sig alt efter hvilket farverum (Gamut), der er tale om. En printer, en scanner eller en skærm kan ikke vise eller gengive alle farver og har derfor et afgrænset farverum. Der er også forskel i farvegengivelse enhederne i mellem. De har hver deres helt egen farveprofil.

 

RGB  værdierne beskriver ikke i sig selv en bestemt farve. Farveprofilen beskriver hvilken RGB værdi enheden skal have for at kunne vise den rigtige farve.  Det fører derfor til forkerte farver, hvis enheden sættes sammen med en fremmed farveprofil.

 

Når man udarbejder en farveprofil for en bestemt enhed, så måler man sig frem til de RGB værdier, der vil give korrekte farve.  Uden farveprofiler så ville ikke bare billedskærme, men også kameraer, scanner og printere gengive farvespektret meget forskelligt.

 

Det er en kendsgerning, at man fint kan fremstille farvefotografier uden at have kendskab til farveprofiler overhovedet, men uden en vis viden på området, så bliver man aldrig rigtig dygtig til at redigere billeder.