Denne her udgave er for dem, som endnu ikke har opgraderet til iOS 5 styresystemet,og fortsat anvender iOS 4!

Læs den opdaterede artikel

iPad og foto(iOS 5)

hvis du anvender iOS 5 styresystemet

 

 

iPad og foto.

Indledning

Der var engang, hvor et foto altid var et papirbillede. Foto er en forkortelse af ordet fotografi og henviser til en proces, hvor lys omsættes til et billede på et lysfølsomt materiale. I vores digitale tidsalder bruger man ikke ordet foto så meget mere, men snarere ordet billede i stedet for. Det er nok også mere korrekt, for næsten samtidig med at man har trykket på kameraets udløser, toner motivet frem på  displayet bag på kameraet. Der skal ikke længere en omfattende kemisk proces til, for at kunne vise et billede af det, der lige er blevet ”fotograferet”.

Det betyder ikke at papirbilleder er gået af mode, tværtimod, så fremstilles der nok flere papirbillede end nogen sinde, men de udgør en forsvindende lille del af de mange billeder, der faktisk bliver”eksponeret”. Når først kameraet er anskaffet, er det blevet en næsten ”gratis” oplevelse, at trykke på udløserknappen. Selv om det kun er en lille del af alle billederne, som ender på papir, så vil de fleste jo gerne kunne vise resten af billederne frem, og her er de nye tablets en ny og velkommen mulighed.

Der er forskellige tablets på markedet, men Apple's nye iPad 2 kommer man ikke uden om, og det er da også den der fokuseres på i det følgende. Den er blevet hurtigere end forgængeren, især på det grafiske område, og den har fået et kamera både for og bag. Som fotograf  kan man ikke bruge kameraerne til seriøs fotografering, men til registrering af en eller anden begivenhed, kan kameraerne godt anvendes. Det skal dog lige tilføjes at videodelen (kameraet på bagsiden) leverer et forholdsvis fint resultat (i HD kvalitet) og kameraet i front en opløsning, som lige rækker til videosamtale over Skype eller FaceTime.

 

 

Skærmen på iPad 2 er på 9,7” diagonalt med en opløsning på 1024 x 768 pixel (billedformat 4:3) og det lever ikke op til HD kravet, men i praksis savner man ikke opløsning.

 

 

Uden en stationær computer eller en laptop, som kan køre programmet iTunes, er det foreløbig ikke muligt at starte en ny og frisk indkøbt Ipad op! Det kommer med garanti på et eller andet tidspunkt! En personlig konto skal der under alle omstændigheder til. Det er en konto, som skal have et gyldigt kreditkort nummer tilknyttet. Når der købes et nyt program eller en anden ydelse, så hæver Apple automatisk beløbet på kontoen. Det lyder umiddelbart ikke rart, men i praksis fungerer det fint. Som en ekstra sikkerhed skal man ved køb, udover brugernavn og adgangskode, kunne oplyse kreditkortets kontrolnummer. Hvis der er tale om en handel fra en fremmed computer, er kortets kontrolnummer altid et krav.

Det er teknisk muligt at give andre tilladelse til at installere de programmer, man har købt. Det betyder i praksis, at en fremmed computer skal godkendes til kontoen. Man skal acceptere at dele sine personlige oplysninger i form af koder og kreditkortets kontrolnummer med en måske mere eller mindre ”vildt fremmed”. Hvem har lyst til det? Når man har koderne kan der købes ind på en konto uden begrænsning!

Der kan til orientering max være tilknyttet 5 computere til samme konto på en gang. Tilsyneladende er der ingen begrænsning i antal iPads.

Piratkopiering i gængs forstand er i praksis fuldstændigt elimineret. Der er ikke rigtig nogen let mulighed for at snyde eller omgå systemet. Kan man ikke lide duften i Applebageriet, så skal man ikke vælge Apple.

Er man en stor familie med flere enheder er muligheden for deling af apps naturligvis en god ting. Enhederne kan tilknyttes den samme konto, og de købte apps på den måde deles, og da de enkelte apps tilligemed er meget billige, så har Apple opnået, at alle iPad ejere automatisk har en ren og god samvittighed (hvad piratkopier angår.)

iTunes til den stationære computer findes i en udgave til både Mac og Windows, så der er ingen problemer selv for hård prøvede Windows brugere. Kort fortalt er iTunes et program, som gør det muligt at hente musik, film, podcasts, TV shows og små apps (programmer til iPad 2) på Internettet og en masse andre ting. De små apps installeres naturligvis altid på iPad'en, mens musik, film, TV shows og podcasts kan ses og høres på begge enheder efter synkronisering.

Når iTunes og iPaden er synkroniseret, er der samtidig taget en backup, og dermed er der en restore mulighed, hvis IiPad'en skulle få alvorlige funktionsproblemer.

Det skal her lige nævnes, at når først iPad'en er startet op, så er der i det daglige ikke brug for at synkronisere med den stationære i en uendelighed, for køb af ovennævnte ydelser som nye apps, musik, videoer m. m. kan også foretages direkte via iPaden.

iTunes sletter ikke en apps der er købt, og fordi man fjerner et betalt program fra iPaden, så er pengene slet ikke tabt, for programmet kan geninstalleres uden yderligere omkostninger.

Betjeningen af en iPad volder sjældent problemer, og derfor vil vi ikke bruge spalteplads på det. Det er nogle af de muligheder, som en iPad kan give en fotograf, der vil blive gennemgået i denne her artikel.

Hvis der er nogen, der kan holde på en hemmelighed, så er det Apple. Hvis man vil have teknisk information vedrørende iPaden, som ligger ud over almindelig betjening, så er det ikke hos Apple man skal søge. Apple frigiver de oplysninger, som Apple mener brugeren har brug for, hverken mere eller mindre. ”Hvis du vil vide mere så find ud af det selv” er åbenbart devisen.

Det er nok på sin plads her at tilføje følgende. Netop Apple's koncept om at tingene skal være så enkle som overhoved muligt, er årsagen til at betjening og tilslutning til andre enheder eller  netværk går så legende let. Som Windows bruger er man vandt til at kæmpe i timevis for at få tingene til at virke, og så må man tit og ofte alligevel søge hjælp hos mere kompetente personer på området.

Det er for nogle lidt af et kulturchok, at hos Apple kan tingene klares med nogle få  tryk på tastaturet. Ofte er det tilstrækkelig at tilslutte enheden, resten klarer systemet automatisk.

Som fotograf vil mange sikkert gerne vide hvilket billedformater, der er gangbare, og hvilke billedopløsninger der kan anbefales, eller hvordan man henter og flytter rundt på  billederne? Det har ikke været muligt at slå det op nogen steder, men her er et bud, som nok ikke er helt forkert!

 


 

Apple TV

Ovenstående billede viser de apparater og enheder som tilsammen giver nogle hidtil ukendte muligheder for at se andet end almindelig TV på fladskærmen. De fleste apparater kender vi, men det er nok ikke alle der ved, hvad et Apple TV er for en dingenot?

 

 

Den er ikke ret stor og kan være i en hul hånd, men størrelsen til trods, så kan den en masse ting. Enheden skal tilsluttes 220 volt og forbindes til et TV. Den har ingen betjeningsknapper, men der medfølger en lille fjernbetjening. Pris ca. 1000 kr på Internettet.

Apple TV enheden skal for at fungere kobles til et TV med et HDMI kabel og så tilsluttes et Wi-Fi netværk med en adgangskode. Apple TV kan herefter selvstændigt koble sig på Internettet, hvor der kan købes film . Det er ligeledes muligt blandt andet at se Podcast, Youtube, og Shows, samt høre musik. Det hele kan opleves  på huset store fladskærm. Der er ingen Browser, som vi kender det fra vores stationære computer. Ingen Google og ingen mails, og ingen mulighed for at gemme billeder og videoer.  Der streames altid direkte.

For en fotograf tilbyder Apple  TV en meget vigtigere funktion.  Både iPaden og computeren kan trådløst sende billeder og videoer til Apple TVet og dermed videre op på fladskærmen.

Apple TVet kan betjenes med en fjernbetjening, men det er også muligt fra en iPad. Der findes en gratis app ved navn Remote, som gør det muligt.

Når der søges efter diverse podcast, musik og den slags, så er en simpel fjernbetjening, hvor man stepper rund for at skive et søgeord, ikke det hurtigste arbejdsredskab. Bruger man iPaden, så er der et helt tastatur til rådighed.

 


 

 

ITUNES billedeksport

Der er flere måder at løse denne opgave på. Her er den som Apple anbefaler, hvor iPaden tilsluttes den stationære computer ved hjælp af det medfølgende USB kabel. Der er i eksemplerne brugt original Apple udstyr de steder hvor det har været muligt.

Eksemplerne er derfor ikke efterkontrolleret med en Windows maskine, men bortset fra programmerne iPhoto og Aperture, som kun kan køre på en Mac, er der nok ikke den store forskel.

Det vrimler med gode råd på nettet, når der skal overføres billeder fra en computer og til en iPad men gode råd kan ofte være det modsatte. En iPad har en forholdsvis beskeden disk størrelse, og det betyder derfor noget, at billedstørrelsen i byte ikke er alt for stor. Det lyder umiddelbart som et godt råd. at eksportere billederne i en størrelse, som svarer til f. eks. iPadens display (1024 x 768 pixel), eventuelt lidt større så der også  kan zoomes lidt ind.

Det er ganske vist rigtigt at små billeder fylder mindre på disken, men når importen sker fra den stationære computer via iTunes,  så er det iTunes, som suverænt bestemmer størrelsen og formatet og så dur ovennævnte råd ikke.

iTunes henter billederne fra programmerne iPhoto, Aperture eller en nærmere specificeret Mappe. Alle billeder i iPhoto og Aperture kan eksporteres til iPaden, men billedstørrelsen ændres og filformatet hvis det er nødvendigt!

Uanset originalfilens format er det altid et JPG billede der eksporteres og billedstørrelsen er begrænset til  max at være på  2048 x 1536 pixel. Max opløsningen kan i øvrigt kun opnås, hvis originalbilledet har en tilstrækkelig høj opløsning.

Eksporterer vi et JPG billede fra computeren til iPaden med en original opløsning på 2048 x 1536 ender vi op med et billede på 1024 x 768 pixel, svarende til iPadens Display. Et JPG billede med opløsningen 1024 x 768 pixel reduceres til 512 x 384 pixel. Der er i mange tilfælde tale om en billedreduktion til en fjerdedel i størrelse. Det virker ikke umiddelbart logisk og konsekvent, at reducere størrelsen så kraftigt uanset originalbilledets naturlige størrelse?

En anden iagttagelse er, at detajlopløsningen tilsyneladende er bedre  i et importeret billede, hvis udgangspunktet er et originalbillede med en ekstra høj opløsning i pixel. Der findes flere algoritmer til resizing af billedstørrelsen, og de er som bekendt ikke alle lige gode og lige hurtige. Der vil naturligvis altid være tale om et kompromis.

Det nye og gode råd må derfor være altid at eksportere originalbillederne og overlade filformat og størrelse til iTunes.

Når et billede zoomes og skaleres på iPadens LCD skærm, så er det tydeligt at alle kanter og linier glattes ud, så det næsten ikke er muligt at se nogen form for pixelering. Det faktum at billedstørrelsen er begrænset og de små detaljer lidt udflydende gør at en vurdering af originalbilledets kvalitet vanskeliggøres. Farverne kan bedømmes nogenlunde, og det samme kan billedets helhedsindtryk, men en 100% vurdering er selvsagt ikke muligt. iPaden er dog stadigvæk et udmærket værktøj til billedfremvisning, men zoomer man kraftigt ind på en detalje, så virker billedet naturligvis mindre skarpt end originaludgaven.

Apple oplyser ikke noget om skærmens farveprofil, men uanset hvilken farveprofil originalbilledet har, så får alle  billede eksporteret via iTunes den samme farveprofil i iPaden. Profilen svarer til sRGB.

iPaden bruger ikke originalbilledernes filnavne, men bruger i stedet datoen til en slags grovinddeling. Det kan undertiden være lidt besværligt at finde frem til et bestemt billede, hvis der er flere billeder af samme motiv.

Selv om disken har en begrænset kapacitet, fra 16 - 64 Gb, til både programmer og data, så kan en iPad indeholde mange JPG billeder. Er billedernes gennemsnitlige størrelse ca. 100 KB, så rummer 1 GB ca. 10000 billeder.

Apple vil naturligvis gerne, at man bruger et af deres programmer som f. eks. iPhoto til at organisere billederne. Det gør det nemt at synkronisere og overføre billederne til iPaden. Den overskuelighed som iPhoto tilbyder ved at katalogisere billederne ved hjælp af ansigtgenkendelse, begivenheder eller steder, følger med over. Det virker i praksis meget overbevisende.

Men hvis man i iTunes efterfølgende vælger at synkronisere nogle billeder, som ligger i en separat mappe, så sker der uventet ting og sager. Vi får naturligvis de nye billeder overført, men alle eksisterende billeder fra iPhoto er pludselig væk?  Så må vi synkronisere med iPhoto igen, for at få de gamle billeder tilbage, men nu er  billederne fra mappen pist væk? Tilsyneladende  er det et krav fra Apple's side, at alle billederne skal være importeret fra samme mappe eller fra et af Apple's 2 billedprogrammer (iPhoto eller Aperture), ikke både og?

Der er naturligvis en mening med galskaben. Har man alle sine billeder samlet i den samme mappe eller organiseret i et af Apple's billedprogrammer og ønsker en kopi af hver enkelt billede overført til iPaden, er det jo smart at iTunes sørger for at de ”nye” billeder ikke komme til at beslaglægge hele iPadens disk på grund af størrelsen. Opgaven udføres samtidigt i et hug, for iTunes skal jo ikke rundt forskellige steder for at finde billederne frem. Apple's filosofi er at brugeren ikke skal indvolveres mere end højest nødvendigt.

Det har aldrig været meningen, at iPaden med sin beskedne diskstørrelse skulle indeholde de originale billedfiler og erstatte den stationære, men iPaden tilbyder en nem og en hurtig måde at få vist sine billeder frem på.

Ude i ”marken” kan en iPad være en stor hjælp på flere måder. Det behandler vi senere.

Det har i det her kapitel hovedsagelig drejet sig om eksport af billeder fra computeren til iPaden, men i forbindelse med synkroniseringen er der også mulighed for en eksport fra iPaden og til computeren.

 


 

Trådløs billedtransmission.


For nogen er det koncept som Apple har valgt irriterende. De hævder, at det hæmmer deres udfoldelsesmuligheder! Hvorfor kan en Ipad kun dit og ikke dat? Apple's forsøg på at bestemme alt helt ned i detaljen, får imidlertid en masse kreative mennesker til at finde løsninger og udvikle små programmer, som kan omgå Apples begrænsninger.

 

 

Formedelst 12 kr. kan man erhverve en app ved navn PhotoSync, som lover guld og grønne skove, hvad angå trådløs transmission af foto og videoer mellem iPaden og computeren. Det gode budskab er, at denne app holder alt hvad der bliver lovet. Det er simpelthen et rigtigt smart program. Der skal ikke etableres en ledningsforbindelse mellem iPad og computer. Med nogle få tryk er import eller eksport processen i gang, og du har stor indflydelse på hele forløbet.

Programmerne iPhoto og Aperture er ikke nødvendige længere. Det må da glæde tilhængerne af Lightroom og Photoshop. Du bestemmer format og størrelse på billedfilerne.

Man kan håbe, at Apple en dag også giver mulighed for at synkronisere iPaden og computeren trådløst, så vi helt kan slippe for en ledningsforbindelse.

Trådløs forbindelse kan med PhotoSync udføres på flere måder.

Med Bluetooth er det muligt trådløst at overføre billeder mellem iPaden og andre enheder som f. eks. en iPod eller en iPhone, hvis et Wi-Fi netværk ikke er til rådighed.

Wi-Fi anvendes altid, når en computer og en iPad skal ”tale” sammen trådløst. Her tilbyder PhotoSync 2 løsninger:

 

 

1. Der skal installeres et lille program (en Mac eller Windows Companion) på computeren. Programmet ligger så og lurer i baggrunden. Når PhotoSync åbnes på iPaden kaldes nævnte program, og der skabes en sikker forbindelse, som gør det muligt at overføre billeder og videoer mellem de 2 enheder. Det er en løsning som altid virker og den er lynhurtig!

 

 

2. Er nævnte lille program ikke installeret på computeren, er PhotoSync alligevel i stand til at skabe en forbindelse. Det sker ved hjælp af computerens Browser. Den sidste løsning virker ret så overbevisende. Der kan med den metode nemlig skabes forbindelse til en hvilken som helst computer, hvis blot iPad og computer er på samme trådløse netværk. Der kan udføres upload og download i browseren og hele iPadens billedbibliotek kan der bladres i. Nogle få Wi-Fi routere overholder desværre ikke Appels transmissionsprotokol og det kan give visse problemer.

Når der flyttes billeder over på iPaden med PhotoSync, så beholder billederne deres farveprofil. Hvis farveprofilen afviger fra sRGB, f.eks. Adobe RGB, så opleves mange billeder, som om der var skruet lidt ned for farvemætningen. Det skyldes at iPaden ingen farvestyring har, og derfor altid bruger den samme farveprofil (sRGB). Hvis man ikke tager højde for det forhold, så kan man ikke regne med farverne.  Hvis billederne f. eks reeksporteres fra iPaden og til en anden computer så ændrer det ikke på farveprofilen, for PhotoSync flytter kun filen og ændrer ikke på noget som helst. Det skal i den forbindelse nævnes at eventuelle Exif og GPS data også bevares.

 

 

Der findes en gratis app som hedder SpyderGallery. Med det nødvendige justeringsværktøj (som ikke er gratis) kan denne app oprette en farveprofil for iPadens skærm. Farveprofilen benyttes kun i appens egen View funktion. Programmet har en før/efter indstilling i View funktionen, så man kan se forskellen. Det virker i øvrigt som om galleriets Viewer er lidt bedre til at vise originalbilledernes kvalitet, formentlig på grund af en lidt højere opløsning end det der tilsyneladende er valgt i iPadens eget standard programmel? Prøv selv. Tilbage til PhotoSync!

Lidt forenklet kan vi sige at PhotoSync gør det muligt at flytte billeder og videoer mellem iPad og computer som om der var tale om 2 almindelige harddiske. PhotoSync tilbyder endvidere direkte upload til DropBox, Flickr og FTP. Sidst men ikke mindst så er PhotoSync det hurtigst af alle de programmer, som er blevet afprøvet i forbindelse med den her artikel.

Det skal lige nævnes at de Raw filer, som ligger på iPadens disk, naturligvis kan ses på iPaden, men en Browser kan ikke ”læse” Raw formatet og viser derfor bogstavelig talt ”ingenting”. Bortset fra det, er der ingen problemer med at håndtere Raw filer ved hjælp af en browser.

Raw filer, JPG, PNG og mp4 videoer læser iPaden uden problemer og originalfilerne røres ikke når iPaden konverterer og genererer det billede som bliver vist på iPadens LCD skærm.

 


 

Billedimport fra et kamera

 

iPaden kan importere billedfiler direkte fra et kamera via en USB forbindelse. Forbindelsen kan etableres ved hjælp af et specielt mellemled med en USB bøsning. En original SD kortlæser til iPaden er en anden mulighed. Der findes uoriginale kortlæsere der understøtter både CF og SD kort.

Raw filer og JPG billeder, overført på den her måde, ændres ikke og bibeholder original størrelse, farveprofil (kun JPG)  og filformat. Det er en vigtigt forudsætning, hvis iPaden skal bruges som en ekstra backup i ”marken”. iPaden kender de samme Raw formater som iPhoto og Aperture og kan derfor også generere et billede, som kan ses på iPadens LCD skærm.

Filerne kan senere eksporteres til iPhoto eller Aperture via iTunes eller til harddisken på den stationære computer ved hjælp af PhotoSync. Filerne beholder den oprindelige endelse (ekstension) under hele forløbet, men får et nyt fortløbende navn.

Alle billedfiler kan eksporteres fra iPaden vedhæftet en email. Det gør det muligt for en pressefotograf at sende en Raw eller JPG fil hjem til redaktionen direkte fra åstedet, hvis han er den lykkelige ejer af en iPad ( eller iPhone 4) med 3G.

 


 

Ipaden og den stationære

 

Den stationære computer er normalt stedet, hvor  billeder og videoer gemmes. Hvis der kunne etableres adgang til disse data via iPaden, ville mange ting være nemmere. Der er også opgaver, som kun en stationær computer kan udføre, så alene af den grund ville det være en interessant mulighed. Det kan i en vis udstrækning godt lade sig gøre.

Det findes en del apps der kan overføre computerens brugerflade/skærmbillede til iPadens skærm. Ikke alene kan man se computerens desktop på iPadens skærm, man kan også betjene computeren fra iPaden. Alle de apps der er blevet afprøvet, kræver, at begge enheder skal være tilsluttet samme Wi-Fi net og et lille Companion program skal være installeret på computeren.

For hovedparten af disse apps er manglende hastighed desværre et problem . Videoerne vises i ryk og opdateringen af selve skærmbilledet giver ikke anledning til det lange hurra. Der er heller ikke nogen lyd.

Der findes dog en apps til kun 18 kr ved navn ”Splashtop Remote Desktop for iPad” som overgår alle andre på alle områder. Hastigheden imponerer. Videoer (også flash videoer), Live View fra et kamera, og adgang til billedbibliotekerne på computeren er pludselig blevet en mulighed.

 

 

Når programmet Soundflower er installeret på den stationære computer er lyden ovenikøbet med over på iPaden. Sidst men ikke mindst er den store computers regne- og datakraft blevet tilgængelig for iPaden. En del fotoprogrammer på computeren kan uden problemer betjenes via iPaden. Sidst men ikke mindst så kan billederne vises på iPaden i en højere opløsning.

For ”Windows kiggere” tilbyder Splashtop en Beta funktion som giver remote adgang til den stationære computer, hvis blot der er adgang til Internettet. Er ikke afprøvet, men mon ikke det virker lidt som TeamViewer? Det lyder spændende.

 


 

Kamera Remote

 


”DSLR Camera Remote Professionel Edition” er en apps, som giver mulighed for trådløs betjening af en Canon eller Nikon DSLR kamera. Der findes en HD udgave som koster 299 kr.

Kameraet skal tilsluttes en laptop eller stationær computer med et USB kabel i en passende længde. Et lille program på computeren etablerer via Wi-Fi en trådløs forbindelse til iPaden. Desværre kan evt.LiveView og indstillinger ikke ses på computeren. Computeren virker som en simpel relæstation. På iPaden kan man naturligvis se, hvad kameraet er fokuseret på, hvis kameraet vel og mærke har LiveView. Lukker, blænde, ISO, hvidbalance og filtype er blandt de ting der direkte kan indstilles fra iPaden. Fokusering er desværre ikke en option. Så er der naturligvis en ”Fire” knap, så man kan tage selve billedet. Der er flere indstillingsmuligheder i undermenuerne.

Ideen er at man skal kunne betjene kameraet fuldt ud, selv om kameraet er anbragt i en betjeningsmæssig vanskelig position. Ved studieoptagelser skal lampernes placering ofte ændres lidt for at opnå den helt perfekte belysning. Det sparer en masse springen frem og tilbage, hvis  kameraet har LiveView og man har en iPad i den ene hånd, som eksakt viser hvad kameraet ser.

iPadens skærm er væsentlig større end det display kameraet byder på. Det giver en realistisk mulighed for at vurdere hvordan resultatet vil blive inden optagelsen. Få sekunder efter optagelsen kan man så se resultatet.  Det havde været helt perfekt, hvis ”DSLR Camera Remote” udnyttede computerens store skærm samtidig. Alt andet lige, jo større skærm og jo større opløsning, jo bedre vil man kunne vurdere en given optagelse.

Ovenstående beskrivelse er baseret på en test af Free udgaven af ”DSLR Camera Remote”.

Er man ejer af et Canon DSLR kamera og APPsen ”Splashtop” er følgende løsning både billigere og bedre.

 

Ovenstående billede viser et skærmdump fra den stationære computer.

Programmet EOS utility, som er en del af det software der medfølger ved køb af et Canon kamera, gør det muligt at få kameraets søgebilledet op på den store skærm. Kameraet skal naturligvis have LiveView og været tilsluttet computeren med et USB kabel. Det er ikke undersøgt hvad Nikon tilbyder af software, men mon ikke der findes noget tilsvarende?

En trådløs USB (fra kamera til computer) bør kunne fungere i denne her sammenhæng. Inden for ca 3 meter er hastigheden (streaming af  billedet) næsten lige så høj som på en ledningsforbindelse, og selv med større afstand mellem kamera og computer burde der ikke være problemer. Det er dog ikke afprøvet i praksis!

Alle nævneværdige funktioner på kameraet kan herefter indstilles fra computeren. Der er som noget nyt et Histogram til rådighed. Manuel og automatisk fokusering er nu en mulighed. Ovenstående skærmdump er taget fra en 27” iMac, og det siger næsten sig selv, at billedet dermed er i en opløsning, der gør det muligt at fokusere på de fineste detaljer. Fokuspunktet kan flyttes rundt ved hjælp af ”musen” og der kan zoomes kraftigt ind, hvilket gør fokuseringen endnu mere præcis. Dybdeskarpheden kan yderligere kontrolleres inden der trykkes på udløserknappen. Der kan sluttelig vælges mellem en test optagelse og en ”rigtig” optagelse.

Når billedet er eksponeret kan man omgående se resultatet i storformat!

Den egentlige fidus i den her forbindelse er, at computeren også kan betjenes fra iPaden ved hjælp af den tidligere nævnte apps ”Splashtop” til kun 18 kr. Det er under alle omstændigheder herligt at kunne betjene sin store computer fra en iPad!

Som det er beskrevet i et af de foregående afsnit kan ”Splashtop” overføre computerens skærmbilledet til iPaden i fuld opløsning, og det giver jo et overblik og en kontrol, som ikke er muligt med appsen ”DSLR Camera Remote”.

Det er som nævnt ovenikøbet en billigere og en bedre løsning. Næsten alt kan indstilles og kontrolleres fra både computer og iPad, og den højere opløsning begge steder er i sig selv en kæmpe gevinst.

 

Her er der på iPaden zoomet ind på den del af programmet EOS utility som viser kameraets søgebillede.

 

Remote delen af programmet EOS utility er her flyttet ind i søgebilledet

 

Skærmdump fra iPad. Programmet EOS utility kan zoome ekstra ind på den lille firkant i søgebilledet. Den sorte knap til højre for tallet 9999 er udløserknappen. En let berøring med en finger er alt hvad der skal til for at tage et billede.