Ipaden og den stationære

 

Den stationære computer er normalt stedet, hvor  billeder og videoer gemmes. Hvis der kunne etableres adgang til disse data via iPaden, ville mange ting være nemmere. Der er også opgaver, som kun en stationær computer kan udføre, så alene af den grund ville det være en interessant mulighed. Det kan i en vis udstrækning godt lade sig gøre.

Det findes en del apps der kan overføre computerens brugerflade/skærmbillede til iPadens skærm. Ikke alene kan man se computerens desktop på iPadens skærm, man kan også betjene computeren fra iPaden. Alle de apps der er blevet afprøvet, kræver, at begge enheder skal være tilsluttet samme Wi-Fi net og et lille Companion program skal være installeret på computeren.

For hovedparten af disse apps er manglende hastighed desværre et problem . Videoerne vises i ryk og opdateringen af selve skærmbilledet giver ikke anledning til det lange hurra. Der er heller ikke nogen lyd.

Der findes dog en apps til kun 18 kr ved navn ”Splashtop Remote Desktop for iPad” som overgår alle andre på alle områder. Hastigheden imponerer. Videoer (også flash videoer), Live View fra et kamera, og adgang til billedbibliotekerne på computeren er pludselig blevet en mulighed.

 

 

Når programmet Soundflower er installeret på den stationære computer er lyden ovenikøbet med over på iPaden. Sidst men ikke mindst er den store computers regne- og datakraft blevet tilgængelig for iPaden. En del fotoprogrammer på computeren kan uden problemer betjenes via iPaden. Sidst men ikke mindst så kan billederne vises på iPaden i en højere opløsning.

For ”Windows kiggere” tilbyder Splashtop en Beta funktion som giver remote adgang til den stationære computer, hvis blot der er adgang til Internettet. Er ikke afprøvet, men mon ikke det virker lidt som TeamViewer? Det lyder spændende.