iPad Pro 12.9 og billedbehandling

 

Billedbehandling på en iPad kan fint lade sig gøre, men det foregår på en mindre avanceret måde, end vi kender det fra en almindelig computer. Lys, kontrast og farver kan naturligvis justeres, og billedbeskæring er om regel en mulighed i de fleste redigeringsprogrammer. Filtre, der kan gøre et billede helt ukendeligt, vrimler det med i diverse App’s. Men brug af lag (layers), samt det at kunne styre billedets kompression og opløsning eller bare ændre navn på en fil eller give billedet en ny farveprofil, er ikke noget man bare lige gør på en iPad, hvor al betjening foregår ved berøring af skærmen. Endnu værre er det, hvis vi ønsker at redigere Raw filer på en iPad. Det kræver nemlig ekstra stor datakraft. Redigering af billeder på højt niveau var nok ikke det Apple havde i tankerne da iPad’en kom frem. 

 

Nu har vi imidlertid fået et par iPad Pro'er, hvor iPad Pro 12.9 især brillerer, ved at have de nødvendige kræfter til avanceret billedbehandling. 4GB ram og en ekstra hurtig processor, samt en skærmopløsning på hele 6 MP.  Den kan oven i købet leveres med en lagerkapacitet på enten 32, 128 eller 256 GB.

 

Lejlighedsvis bruger jeg en iPad Pro 9.7”, men jeg foretrækker en iPad Pro 12.9" med dobbelt så stor skærm areal og dobbelt så meget ram, når der skal arbejdes med billeder. Farvegengivelsen og opløsningen er helt unik på begge modeller og svarer til en store iMac med 5K skærm. Hvis andet ikke er nævnt, er det den store iPad Pro, der er brugt i eksemplerne. Det er ren fornøjelse, at vise sine billeder frem på en iPad Pro 12.9”.

 

Restriktiv opbygning:

 

Vi er mange fotografer, som gerne vil bruge iPadˋen til redigering af billeder på et lidt højere niveau end det Apple oprindelig havde i tankerne. Apples filosofi er, at vi brugere skal koncentrere os om det der er væsenligt for et godt resultatet, og ikke bruge tid og kræfter på det, systemet selv kan klare. Vi brugere skal ikke bekymre os om, at give billedet et navn. iPadˋen kender tidspunkt og sted for eksponeringen,og organiserer billederne ud fra disse oplysninger. Hvor filen rent faktisk er gemt i hukommelsen har vi ikke brug for at vide. Apple bestemmer billedets opløsning og kompression, der hvor det er fornuftigt. Vi kan f. eks. ikke bare omdøbe et billede, ændre farveprofil eller flytte billedet til en anden Mappe. Vi kan slette billeder i den app vi arbejder med og  anmode om at få sendt en kopi af et billede fra en anden App eller videresende egne billeder pr. email m.m. - Bemærk! - For at udveksle billeder skal de 2 Apps understøtte dokument eksport og modtageren skal have tilladelse af afsenderen. 

 

Fordelen ved en restriktiv opbygning er, at systemet altid ved hvor tingene befinder sig, og betjeningen kan af samme årsag gøres mere intuitiv. Det gør det samtidig nemt at få data udvekslet mellem de forskellige enheder ( iPhone, iPad og iMac) uden at brugeren skal foretage sig noget som helst. Hver gang vi går på WiFi sker der automatisk en udveksling af data og/eller en synkronisering mellem enhederne ved hjælp af iCloud (“via skyen”). Uden ordnede forhold kan den slags ikke lade sig gøre. 

 

Det er umiddelbart en tiltalende tanke, at Apple vil gøre det så nemt for brugerne, men det faktum at Apple fastlægger så meget og styrer så mange funktioner, kan være en hemsko, når der arbejdes med billedbehandling på højt niveau. Der er ting, som ikke kan udføres. Betjeningen af et program på en iPad er også meget anderledes. I stedet for musen må vi på en iPad bruge fingeren, og en kroget finger er ikke just noget præcisionsinstrument. Der er en mus bedre! Det der er godt for noget, er ofte skidt for noget andet!

 

Styresystemet:

 

En anden ting, som adskiller en computer og en iPad, er styresystemets opbygning. Det enkelte program (App) er kapslet ind ( Sandboxed ) på en måde, så kun relevant  kommunikation er tilladt med omgivelserne og mellem de enkelte programmer (Apps). Vi er fra computer verdenen vant til, at filer kan ses og bruges af forskellige programmer. Programdele kan ovenikøbet være fælles o. s. v. Sådan er det ikke med en iPad. Sletter man en App, så sletter man alle tilhørende data samtidig. Man kan personlig godt give tilladelse til, at en App låner/læse data fra en anden App, men det er en kopi, hvis der hentes data. De originale data tilhører den App, som generede dem. En sådan restriktiv opbygning besværliggør mange ting, men det forhindrer også mange af de problemer, vi har med malware på vore stationære computere. Noget for noget!  

 

Har man problemer med at importere filer, skyldes det næsten aldrig en fejl. Hvis iPad’en ikke kender/understøtter formatet så kan det ikke importeres af sikkerhedsmæssige årsager. En Raw fil fra et kamera, som iPad’en ikke kender, kan f. eks. ikke importeres. Der er nøje kontrol med, hvad der kan lægges på en iPad, men også hvor det må gemmes!  

 

Købte programmer i App Store er kontrolleret og godkendt af Apple. Det betyder at programmerne overholder alle de spilleregler Apple kræver af et program eller App som de kaldes. En godkendelse betyder ikke, at programmet nødvendigvis er uden fejl, men det indeholder ikke malware og andet snavs, der kan skade iPad'ens funktioner. Om programmet kan udføre det som programmøren lover, er ikke afgørende for en godkendelse.

 

Mange har stillet spørgsmål: Hvordan importerer vi billeder i forskellige formater til en iPad, og hvordan redigerer vi dem, og hvad gør vi med billederne bagefter. Er det en god ide at bruge en iPad  med 256 GB hukommelse som backup til raw filer, når man som fotograf er på farten. o.s.v. Det myldrer med spørgsmål nu hvor muligheder med de nye iPad's er blevet forbedret

 

iPad’en nærmere sig i ydelse en almindelig computer på mange områder. Lad os i det følgende finde ud af, hvor langt vi er kommet ,og hvad vi kan allerede nu, men også se på de ting, som er svære redigeringsmæssigt, at få udført på en iPad.

 

Vi begynder med farveprofiler:

 

iPad har indtil for nylig brugt farveprofilen sRGB på alle billeder. Det har den betydning, at fremmed billeder med en anden farveprofil ikke kan vises med de korrekte farver på skærmen. Hvis iPadˋen selv styrer processen, fra eksponering og til der ligger et færdigt billede i kamerarullen, er der selvsagt ingen problemer. Så passer pengene! Problemerne kommer når vi ændrer i arbejdsgangen, eller der dukker billeder op udefra med afvigende specifikationer.

 

Nu er det så heldigt, at de fleste billeder er født med farveprofilen sRGB, og er der små afvigelser i farvegengivelsen, så accepteres det uden videre af de fleste. Mange brugere aner simpelthen ikke hvad en farveprofil er for en størrelse. De går ud fra at farverne altid er rigtige. Mange laptops af anden fabrikat har så dårlige et display, at en korrekt farvegengivelse er en umulighed, og det accepterer de fleste brugere, som ikke er passionerede fotografer. Bare billedet ligner så nogenlunde! En iPad har altid en fin skærm og en god farvegengivelse og så er det da lidt dumt, at " fodre" den med dårlige eller direkte forkerte farveinformationer. F. eks. en forkert farveprofil.

 

På en iMac (computer) kender vi ikke problemet, for styresystemet OS understøtter farveprofiler automatisk, og skærmen på en iMac har altid en høj kvalitet. Farveprofiler er derfor ikke noget, man skænker en tanke i det daglige, fordi systemet automatisk tilpasser billedet, så det altid fremstår med så korrekte farver, som muligt. Det være sig på en skærm eller på et print.

 

Det har, indtil fremkomsten af iOS 9.3, ikke været farvestyring på en iPad, der, som ovenfor nævnt, hidtil er gået udfra, at billedets farveprofil er sRGB. Nu har Apple heldigvis besluttet, at iPads fremover skal understøtte brugen af farveprofiler og have farvestyrring, som vi kender det fra en iMac. Hvis et billede undtagelsesvis ingen farveprofil har vedhæftet eller oplyst, så går både iMac og iPad dog  fortsat ud fra, at det er farveprofilen sRGB, der skal anvendes. De redigeringsprogrammer (App’s) jeg ejer og har afprøvet, kan kun levere arbejde med farveprofilen sRGB. Det ændrer sig med garanti, nu hvor iPad’en har farvestyring, og næsten opfører sig som en iMac på det område.

 

Apples Safari er til orientering - og så vidt vides - den eneste Browser, som kan arbejde med farveprofiler. Når det gælder billedbehandling har Apples altid været flere skridt foran Microsoft. Windows har f. eks. altid brugt sRGB uanset hvilken farveprofil billedet måtte have. Jeg har ikke undersøgt om det er ændret i Windows 10.

 

Farvestyring:

 

Hvordan ser man, at der er noget galt med farverne på grund af manglende farvestyring? Lidt forenklet forklaret, så kan et billede med et stort farve rum gengive mere mættede farver. Det gælder f. eks. for farveprofilen Adobe RGB. På en skærm med et mindre farve-rum, som f. eks. sRGB, bliver billedet med det større farve rum, gengivet med en mindre farvemætning uden farvestyring. Når man går fra et farve-rum og til et andet, skal der ske en tilpasning af RGB værdierne, og når det ikke sker, opstår problemet. I tilfældet her bemærkes det især på farver med rødt indhold. For eksempel vil hudfarven virke mere bleg. Farver i det grønne område påvirkes også. Et billede med farveprofilen ProPhoto RGB ( ekstra stort farve-rum ) vil i sRGB farverummet blive gengivet med meget blege farver, så blege farver, at ingen er i tvivl om, at der er noget galt med farvegengivelsen. 

 

Farvestyring skal der til. Farveværdierne skal tilpasses, så snart vi går fra et farve-rum til et andet. Farverne skal se naturlige ud på skærmen eller printet. Det gør de fra nu af, også på en iPad!

 

I praksis kan brugeren ikke se forskel på billeder med forskellig farveprofil, hverken på skærm eller print, når der er anvendt farvestyring.  De fleste skærme er i øvrigt født med farveprofilen sRGB og kan ikke vise de meget mættede farver, som farveprofilen Adobe RGB f. eks. rummer. Det vigtige er, at iPad’en har farvestyring, så vi altid oplever korrekte farver, og ikke af og til skal opleve et mere eller mindre udvasket billede! 

 

De fleste motiver er i øvrigt farvemæssigt godt dækket ind med farveprofilen sRGB. Farver der ligger uden for sRGB profilen kan det menneskelige øje godt se, men vi er ikke i stand til at reproducere farverne på almindelige skærme eller på et print. Sjovt nok redigerer mange deres billeder i et større farve-rum end skærmen kan vise og printeren kan gengive, når de bruger deres almindelige computere. Der er ikke nogen gevinst ved at justere i et ekstra stort farve-rum, hvis hardwaren ikke kan følge med og slet ikke på en iPad, hvor Software Proofing og andre hjælpemetoder til at kontrollere et større farve-rum med, er ikke eksisterende. Det skal nu nok komme en dag, men foreløbig er det sRGB iPad’en anvender! Det skal for god ordens skyld lige nævnes, at Skærmen på en iPad Pro 9.7 faktisk kan vise lidt flere farver end alle andre iPads.

 

Import af billeder:

 

Nu kan iPad'en fås med en lagerkapacitet på hele 256 GB. Der er blevet plads til rigtig mange billeder, men det kræver lidt omtanke at udnytte muligheden. Man kan ikke, som tilfældet er på en computer, oprette en mappe og fylde den op med billeder. Vi kan bedst illustrere, hvordan iPad’en gebærder sig på det område, med et eksempel.

 

Vi ønsker at overføre billederne fra et hukommelseskort til vores iPad. Apple har et Lightnings-kit med kortlæser, der kan bruges til det formål. Billederne på kortlæseren overføres altid til det vi i " gamle dage " kaldte kamerarullen, og billederne får ved den lejlighed samtidig et helt nyt navn. Der indgår altid et fortløbende nummer i det nye navn. Der er derfor ikke noget i vejen for, at det samme billede kan overføres gentagne gange. Billedet omdøbes nemlig hver gang det overføres med det nye navn inklusiv næste nummer i talrækken. 

 

Billederne indekseres og ordnes ud fra eksponeringstidspunktet og eventuelt stedet for optagelsen. Når billederne synkroniseres mellem enhederne, er det derimod billedets navn, der anvendes.  At billedet har et unikt navn, som følger den overalt, er simpelthen forudsætningen for at billederne kan udveksles eller slettes, uden at der går kludder i det, på de forskellige enheder, som via iCloud deler billederne. 

 

Ovenfor bruger vi en kortlæser til at overføre billederne, men når vi overfører et billede fra “skyen” eller bruger enhedens kamera til nye fotos havner billederne på samme måde i kamerarullen og behandles derfor på samme måde!

 

Google og Apple Foto:

 

Den App, som giver adgang til kamerarullen og alle albums m.m., hedder sjovt nok Foto. Den er en del af systemet og kan ikke slettes. Google har en pendant til Apples Foto, som de kalder Google Foto. Den kan naturligvis slettes. Den er gratis og ligner på mange måder Apples Foto. I Apples udgave ligger billederne i kamerarullen altid på iPad’en. Google gemmer dem i “Skyen” og derfor belaster billederne ikke iPad’ens lagerplads. Google tilbyder ubegrænset lagerplads i “skyen”, sålænge billedes opløsning er lig med eller mindre end 16 Megapixel. Billeder med højere opløsning ændres til 16 Megapixel. Betales der for lagerpladsen er der ingen begrænsninger.

 

Nu kommer det smarte! Google Foto kan indstilles, så der altid gemmes en kopi i “ skyen”, hver eneste gang der kommer et nyt billede ind i kamerarullen. Slettes billedet i kamerarullen ligger der en kopi i Google Foto. Slettes kopien i Google Foto eksisterer originalen fortsat i kamerarullen. Google henter som nævnt en kopi, hver gang der kommer et nyt billede i kamerarullen. Det omvendte er ikke tilfældet.  På alle andre områder er der nemlig ingen forbindelse mellem de 2 Apps. Man kan rydde op i Google Foto eller Apple Foto hver for sig og slette billeder og albums. De arbejder helt uafhængig af hinanden, hvad det angår. 

 

I modsætning til Apple Foto er der kun adgang til Google Foto, hvis man er på Internettet. Billederne ligger som nævnt i “skyen”, og skal hentes ned, inden de kan ses eller hvad man nu ønsker at gøre med billederne. Har man en rimelig hurtig Internetforbindelse, er det ikke noget problem. Jeg bruger næsten aldrig min iPad offline og har derfor ikke brug for særlig meget lagerplads på iPad’en. 32 GB klarer jeg mig fint med. Der skal naturligvis ryddes op en gang i mellem. Når jeg smider alt det ud, som jeg alligevel aldrig bruger, så rækker 32 GB mere end rigeligt. Jeg har næsten altid 10 GB ledig. I fremtiden skal vores data ligge i “skyen”, ikke på iPad’en. Det kan vi lige så godt vænne os til allerede nu.

 

Vil man bruge sin iPad offline til spil, musik, spillefilm og videoer er der brug for meget hukommelse og så rækker 32 GB ikke langt. Køb en iPad med tilstrækkelig hukommelse. 

 

Raw filer:

 

Nu har vi gennemgået, hvad der sker, når vi importere billeder. Vedrørende Raw filer er der nogle specielle forhold man bør kende til.  En iPad kender de fleste Raw formater, og det er heldigt, for det er kun, hvis iPad’en kender formatet, at filen kan importeres.

 

Hvad enten det er JPEG eller Raw filer, så omdøbes filerne, som ovenfor beskrevet, når de importeres. Der ændres ikke noget ved filernes indhold og filtype. Filens extension er fortsat den samme, f. eks. *.JPG ,når det er et iPhone foto og *.CR2 hvis det er en Raw file fra et Canon kamera o.s.v.

 

Når man åbner en Raw fil i kamerarullen eller en App, så er det ikke de rå data, der er blevet konverteret til et billede, der vises, men derimod den vedhæftede JPG thumbnail. En thumbnail viser ikke altid et billede i fuld opløsning, fordi kameraet fra fabrikkens side ofte er indstillet, så JPG filen har en betydelig mindre opløsning end det Raw billedet giver mulighed for. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Raw filer, der åbnes i en iPad/iPhone, uanset om det er i Apple Foto eller en redigerings App altid viser den vedhæftede thumbnail.

 

Hvis du indstiller dit DSLR kamera til sort/hvid, vil Raw filen fortsat indeholde de rå data til et farvebillede, men filens thumbnail er nu uden farver. Der skal derfor en Raw konvertering til, før en iPhone eller iPad kan vise Raw filens farvebillede. Hvordan det er muligt kommer vi til lidt senere! 

 

Det er altid Raw filens vedhæftede thumbnail, der anvendes i iOS ( styresystemet til iPad og iPhone ) og et konverteret billede fra Raw filen i OS ( styresystemet på en iMac ).   

 

Billeddeling:

 

Billeder kan nemt deles mellem de enheder, der er tilsluttet samme Apple konto. Man kan benytte iCloud-fotobiblioteket eller Fotostream. Jeg kombinerer faktisk de 2 muligheder? Mere om det senere!

 

iCloud-fotobiblioteket:

 

Med iCloud-fotobiblioteket aktiveret, deles billederne også på sædvanlig vis, men gemmes samtidig i “skyen”!

 

Aktiver iCloud- fotobiblioteket på de enheder, som skal have adgang til alle fotos og videoer. Billederne vil i så fald også kunne ses på nettet, fordi de nu ligger permanent oppe i “skyen”. Bemærk at billederne i iCloud-fotobiblioteket altid gemmes i fuld opløsning. 

 

Der er som udgangspunkt 5 GB gratis lagerplads til det formål. Desværre rækker det ikke langt, fordi Foto-biblioteket skal dele pladsen med emails, diverse sikkerhedskopier og dokumenter i iCloud Drive. Bemærk at delte albums ikke tæller med i det her regnestykke og derfor ikke bruger af den frie plads i “skyen”. Det kan anbefales at opgradere til 50 GB ( 7 kr. om måneden), så slipper man for konstant at blive mindet om, hvor lidt lagerplads der er tilbage i “skyen”.

 

Hvis der udveksles billeder via dokument funktionen ved hjælp af email, sms eller en Cloud løsning, er det muligt at vælge om det skal være originalen i fuld opløsning, eller en anden billedopløsning, men det er kun under forudsætning af, at iCloud-fotobiblioteket er aktiveret, at der altid vil være adgang til originalfilen.

 

FotoStream:

 

FotoStream benytter også iCloud, men billederne ligger kun i “skyen” i en begrænset tid ( Det var tidligere max 30 dage) og kun indtil de er blevet delt ud til de forskellige enheder. Fotostream giver ikke længere adgang til billederne, mens de kortvarigt er i “skyen”. Der bruges lagerplads på alle de enheder som deler billederne.

 

Bruger man udelukkende Fotostream, skal man være opmærksom på, at systemet tilpasser billedet til den enkelte enhed, og så eksisterer originalbilledet muligvis ikke. Forklaringen er, at et kraftigt komprimeret billede i en lavere opløsning fylder mindre end originalen, og det stiller samtidig mindre krav til transmissionen og lagerpladsen på den enhed, som skal modtage billedet. Der er begrænset lagerplads på en iPad/iPhone, og derfor har det god mening, at de billeder, der er lagret på den enkelte enhed ikke fylder mere end højest nødvendigt.

 

Med FotoStream deler man som nævnt ikke nødvendigvis billederne i fuld opløsning, og slet ikke Raw filerne, hvis der er tale om deling til en iPhone/iPad eller mellem dem  Det er for Raw filens vedkommende en thumbnail der deles. Foto App'en på iMac’en modtager derimod altid originalfilerne. Der er som regel rigelig lagerplads på en iMac, og det kan være en nyttig funktion for en fotograf, at kunne overføre en billede til hovedcomputeren i fuld opløsning ved hjælp af Fotostream. Det er klogt at skrive sig det her bag øret, for mange er ikke opmærksomme på, at det forholder sig sådan!

 

Eksempel med både Fotobibliotek og FotoStream:

 

Her er et eksempel. En Raw fil importeres til kamerarullen på f. eks en  iPad. Den eneste ændring der sker med Raw filen på iPad’en er, at den får et nyt navn. Raw filen indeholder som sagt et JPG billede ( thumbnail ) og det er den, der vises på enhedens skærm. I eksemplet her deler iPad’en billeder med en iPhone. Både iPad’en og iPhonen bruger  iCloud-fotobiblioteket. Billederne er derfor tilgængelige i fuld opløsning på de 2 enheder. Billederne synkroniseres så de altid er ens. Redigerer jeg billedet på en enhed, så er det tilsvarende billede på den anden enhed også blevet redigeret. Sletter jeg et billede på en af enheder, forsvinder billedet omgående på den anden.

 

På min iMac har jeg valgt ikke at tilslutte iCloud-fotobiblioteket, men kun Fotostream. Nye billeder på min iPhone eller iPad bliver stadigvæk delt med iMac’en i fuld opløsning. Apple Foto på min iMac kan derfor bruges som en slags backup funktion. Jeg kan også efterfølgende redigere billedet eller slette det, uden at det påvirker det tilsvarende billeder, der fortsat ligger på iPhonen og iPad’en. 

 

Albums:

 

Nye billeder lagt ind i min Foto App på iMac’en deles ikke automatisk med min iPhone eller iPad, men jeg kan vælge at dele dem ved hjælp af iCloud-fotodeling til et af de eksisterende albums eller i et helt nyt album på min iPad/Iphone. Der kan billederne så efterfølgende gemmes i kamerarullen, hvis det er et ønske. 

 

På den enkelte enhed kan billederne organiseres i et eller flere album ud fra egne kriterier. Det er vigtigt at huske, at et album i virkeligheden er en samling af henvisninger over udvalgte billeder. Slettes et billede i et album, er det henvisningen der slettes. Billedet vil fortsat være at finde i kamerarullen. Sletter man billedet i kamerarullen så forsvinder billedet fra enheden og fjernes samtidig fra de albums hvor billedet optræder.

 

iCloud-fotodeling ( ikke at forveksle med iCloud-fotobiblioteket ) giver mulighed for at dele billeder med venner og bekendte i form af albums. Det belaster ikke iCloud lagerpladsen og er uafhængig af om den enkelte enhed bruger iCloud-fotobiblioteket eller FotoStream. Dem man deler billeder med kan kun se de billeder der er i det delte album. Den der lægger et billede ind i et delt album, kan også slette det igen på alle enheder, som er koblet på den aktuelle fotodeling. Vennerne kan naturligvis også slette billedet, men kun på deres egen enhed. Gemmes billedet fra et delt Album i kamerarullen på den enkelte enhed, er det kun en selv, der kan slette den. Smart løsning!

 

Der kunne skrives side op og side ned om, hvordan billederne cirkulerer rundt i Apple systemet. Det vil vi ikke bruge mere tid på. Håber at forklaringerne og eksemplerne her kan give et fingerpeg om, hvad det er der sker, når billeder deles. Brugerne skal ikke nødvendigvis kunne forstå det her 100%, for når først det er konfigureret, så kører det af sig selv, men det er nemmere at udnytte mulighederne, hvis man kender lidt til fotodeling! 

 

Lagerplads i “skyen”:

 

Fotodeling, FotoStream og Foto-biblioteket, samt Google Foto har jeg stor fornøjelse af. Det er fortrinsvis billedet taget med min iPhone, der har nytte af de mange muligheder. Men da jeg har tusindevis af billede og dokumenter som jeg gerne vil have adgang til på min iPhone og iPad kan jeg ikke klare mig med iCloud løsningerne alene

 

Alle mine dokumenter, herunder billeder, ligger derfor godt gemt oppe i “skyen”. Jeg benytter en OwnCloud server. Det er i det her tilfælde en private server, hvor kun familien har adgang. For at sikre mine data. hvis der skulle opstår en  harddisk fejl, benytter serveren 3 diske i et såkaldt Raid 4 level med ekstra backup i løbet af natten til en server på en anden adresse. Der mistes ikke data selvom en af harddiskene skulle gå helt ned. Man skifter den defekte harddisk og resten klarer serveren selv.

 

I mit tilfælde har jeg direkte adgang til 8 TB lagerplads via Internettet med mulighed for at bruge en VPN forbindelse, når jeg kobler mig på et tilfældigt og ubeskyttet Wi-Fi Hotspot eller er i udlandet. Hastigheden er 250Mb/s i begge retninger. Jeg har med den her løsning adgang til alle mine dokumenter på alle mine enheder, uanset hvor jeg befinder mig i verdenen. Alt det jeg har adgang til i Danmark, har jeg også adgang til i udlandet. 

 

På mine enheder kan jeg tilgår OwnCloud serveren på flere måder. Det kan være via en Browser, en OwnCloud App, eller en FTP klientserver. Jeg foretrækker at bruge en Webdav løsning. I praksis opfører en WebDav server sig, som om jeg har en 8 TB harddisk monteret i min iPad og iPhone. Webdav løsningen virker bedst på et hurtigt Internet.

 

Hvis jeg skal pege på løsninger, som svarer til OwnCloud, er der først og fremmest disse her: OneDrive ( fra Microsoft ), Dropbox, Box ( understøtter Webdav) og Google Drev. På en Mac er iCloud Drive en oplagt mulighed. De første GB er som regel gratis, så der er mulighed for at afprøve om de gyldne løfter fra udbyderen holder stik.

 

Jeg har afprøvet dem alle, og de fungerer udmærket. Hastigheden varier noget og ingen af dem kommer op på siden af min egen løsning. Google Drev og iCloud Drive har jeg oplevet som meget stabile og hurtige, men der er mange ting, som kan spille ind og påvirke oplevelsen. Der findes udbydere som lover mange GB til en meget lav pris og med en prispolitik, som minder om et telefonabonnement. Hastigheden er ofte meget langsom. Hvis prisen er så lav, at det næsten lyder for usandsynligt til at være sandt, så er det nok en udbyder man ikke skal vælge. Brug de kendte og velrenommerede udbydere! 

 

Raw konvertering:

 

Ind i mellem har jeg brug for at “fremkalde” en Raw fil på min iPad. Hvordan klares det?

 

Der findes Apps til en iPad, der kan konvertere Raw filer til f. eks  JPG eller TIF filer. Jeg anvender en Raw konverter( App) på min iPad med navnet PhotoRaw. Den kender alle gængse kameraer, og den konverterer de rå data til et flot billede næsten lige så hurtig, som jeg kan udføre det på min iMac.

 

Raw konvertering på de tidligere iPad modeller har altid været en langsommelig affære. PhotoRaw er optimeret på det punkt og arbejder forbavsende hurtig selv på en lidt ældre iPad, men en iPad Pro er at foretrække. Selve konverteringen styres suverænt af programmet. Det vil sige indstillinger m. m. er forud fastlagt. Det er det også på en iMac, hvis man benytter Apples Raw Engine i Finder. Efterfølgende kan billedet justeres, som vi kender det så godt. 

 

Det konverterede billede fra PhotoRaw har en fast Tone Curve ( Gammajustering ), og hvis fotoet er lidt overeksponeret, er der ikke noget at gøre på det punkt i efterredigeringen. Konverteren fjerner ikke Støj ( Noise reduction ) og kromatisk aberration og den slags forvrængninger. Resultatet er dog bedre end det billede man får fra en thumbnail. Det bedste resultat opnås, hvis billedet er eksponeret korrekt ved en lav ISO indstilling.  

 

Jeg bruger flere forskellige Apps, når jeg fremkalder en Raw fil på min iPad Pro, for at nå frem til et brugbart billede. Det er nødvendigt, for der findes desværre ikke en App, der kan det hele. Pixelmator kan anbefales til almindelig redigering. Adobe har et par gratis redigerings Apps, som bestemt også kan anbefales. De sidst nævnte er tænkt brugt sammen med Lightroom og Photoshop, men fungerer fint som selvstændige Apps. Denoise Me er en App som kan fjerne støj i billedet. 

 

Det er mere besværlig, at fremkalde Raw filer på en iPad, og resultatet kan ikke måle sig med resultatet fra en iMac, men jeg bruger iPad’en ind i mellem, når min iMac er uden for rækkevidde.

 

Backup af iPhone/iPad:

Gå til Indstillinger - iCloud - sikkerhedskopi. Tryk på iCloud-sikkerhedskopi og slå funktionen til. Hver gang enheden er tilsluttet en strømforsyning, er på Wi-Fi og låst, bliver der taget en sikkerhedskopi af alle data, herunder fotobiblioteket. Det er sammen med funktionen Find min iPad eller iPhone vigtigt at have slået til. 

 

Ipad Pro eller iMac?:

 

Hvis jeg skulle vælge mellem  en iPad Pro og en iMac, hvad ville jeg så vælge? Nu er jeg så heldig at have begge til rådighed, men det er min iPad Pro jeg bruger mest. 80 % af tiden!

 

Der er kun få ting jeg ikke kan udføre på min iPad Pro, men redigering af billeder og tekstbehandling kan udføres noget hurtigere på en iMac. Programmering kan kun udføres på en iMac. - Skal det være, så vælger jeg nok en iPad Pro!  - Min kone har en MacBook, den kan jeg nok låne i nødstilfælde!