iPad og foto (iOS 5)

Indledning

Der var engang, hvor et foto altid var et papirbillede. Foto er en forkortelse af ordet fotografi og henviser til en proces, hvor lys omsættes til et billede på et lysfølsomt materiale. I vores digitale tidsalder bruger man ikke ordet foto så meget mere, men snarere ordet billede i stedet for. Det er nok også mere korrekt, for næsten samtidig med at man har trykket på kameraets udløser, toner motivet frem på displayet bag på kameraet. Der skal ikke længere en omfattende kemisk proces til, for at kunne vise et billede af det, der lige er blevet ”fotograferet”.

Det betyder ikke at papirbilleder er gået af mode, tværtimod, så fremstilles der nok flere papirbillede end nogen sinde, men de udgør en forsvindende lille del af de mange billeder, der faktisk bliver”eksponeret”. Når først kameraet er anskaffet, er det blevet en næsten ”gratis” oplevelse, at trykke på udløserknappen. Selv om det kun er en lille del af de mange billeder, som ender på papir, så vil de fleste jo gerne kunne vise resten af billederne frem, og her er de nye tablets en ny og velkommen mulighed.

Der er forskellige tablets på markedet, men Apple's nye iPad 2 kommer man ikke uden om, og det er da også den der fokuseres på i det følgende. Den er blevet hurtigere end forgængeren, især på det grafiske område, og den har fået et kamera både for og bag.

Som fotograf  kan man ikke bruge kameraerne til seriøs fotografering, men til registrering af en eller anden begivenhed, kan kameraerne godt anvendes. Det skal dog lige tilføjes at videodelen (kameraet på bagsiden) leverer et forholdsvis fint resultat (i HD kvalitet) og kameraet i front en opløsning, som lige rækker til videosamtale over Skype eller FaceTime.

 

 

Skærmen på iPad 2 er på 9,7” diagonalt med en opløsning på 1024 x 768 pixel (billedformat 4:3) og det lever ikke op til HD kravet, men i praksis savner man ikke opløsning.

 

 

En stationær computer eller en laptop med programmet iTunes installeret, har længe været eneste mulighed for at starte en ny og frisk indkøbt Ipad op! Det er det imidlertid ikke længere. Med OS 5, det nyeste styresystem, er det muligt at anskaffe sig en iPad og klare opsætning, back-up og daglig brug uden at være i besidelse af en stationær computer! Mere om det senere!

En personlig konto skal der under alle omstændigheder til. Det er en konto, som skal have et gyldigt kreditkort tilknyttet. Når der købes en ny apps eller en anden ydelse, så hæver Apple automatisk beløbet på kontoen. Det lyder umiddelbart ikke rart, men i praksis fungerer det fint. Som en ekstra sikkerhed skal man ved køb, udover brugernavn og adgangskode, kunne oplyse kreditkortets kontrolnummer. Hvis der er tale om en handel fra en fremmed computer, er kortets kontrolnummer altid et krav.

Det er teknisk muligt at give andre tilladelse til at installere de programmer, man har købt. Det betyder i praksis, at en fremmed computer skal godkendes til kontoen. Man skal acceptere at dele sine personlige oplysninger i form af koder og kreditkortets kontrolnummer med en måske mere eller mindre ”vildt fremmed”. Hvem har lyst til det? Den som har koderne kan købe ind på en konto uden begrænsning!

Der kan til orientering max være tilknyttet 5 computere til samme konto på en gang. Tilsyneladende er der ingen begrænsning i antal iPads. Serienumre og registrering, som vi kender det fra Microsoft, går Apple ikke særligt hård op i. Har man f. eks købt styresystemet OS X Lion i Apple butikken for 176 kr, så må man installere det på 5 computere. Det er vist det man kalder på tro pg love uden kontrol!

Piratkopiering er altid en dårlig ide, især på et Apple produkt. Det er dog muligt, og efter sigende forholdsvis nemt, men det kræver at iPad'en "jailbreakes", og det betyder at al sikkerhed deaktiveres på enheden. Der er ikke rigtig nogen let mulighed for at snyde og omgå systemet uden problemer. Kan man ikke lide duften i Applebageriet, så skal man ikke vælge Apple, så er Android måske et bedre system at vælge. Vi taler i virkeligheden om at spare nogle få basseører, og det man får til gengæld, er en masse besvær og problemer. Apple er ikke særlig restiktive over for brugerne, så hvorfor snyde?

Er man en stor familie med flere enheder er muligheden for lovlig deling af apps en rigtig god ting. Enhederne kan tilknyttes den samme konto, og de købte apps på den måde deles, og da de enkelte Apps tilligemed er meget billige, så har Apple opnået, at alle Ipad ejere næsten pr. automatik har en ren og god samvittighed (hvad piratkopier angår).

iTunes til den stationære computer findes i en udgave til både Mac og Windows, så der er ingen problemer selv for hård prøvede Windows brugere. Kort fortalt er iTunes et program, som gør det muligt at hente musik, film, podcasts, TV shows og små apps (programmer til Ipad 2) på Internettet og en masse andre ting. De små apps installeres naturligvis altid på Ipad'en, mens musik, film, TV shows og podcasts kan ses og høres på begge enheder efter synkronisering.

Når iTunes og iPaden er synkroniseret, er der samtidig taget en backup, og dermed er der en restore mulighed (back-up), hvis Ipad'en skulle få alvorlige funktionsproblemer.

Det nye styresystem iOS 5 kræver ikke længere en stationær computer og iTunes for at give en iPad de samme muligheder. Det klares i "skyen" (iCloud)

Det skal her lige nævnes, at når først Ipad'en er startet op, så er der i det daglige ikke brug for at synkronisere med den stationære i en uendelighed, for køb af ovennævnte ydelser som nye Apps, musik, videoer m. m. kan også foretages direkte via iPaden og nu også med back-up og hele molevitten via iCloud.

Det der er så pragtfuld ved Apple udstyr, det er, at det næsten passer sig selv, hvis det bare er sat rigtig op. Og det er det som regel, med mindre man selv har været inde og ændre standard indstillingerne.

iTunes og iCloud sletter ikke en apps der er købt, og fordi man fjerner et betalt program fra iPaden, så er pengene slet ikke tabt, for programmet kan geninstalleres uden yderligere omkostninger.

Betjeningen af en iPad volder sjældent problemer, og derfor vil vi ikke bruge spalteplads på det. Det er nogle af de muligheder, som en iPad kan give en fotograf, der vil blive gennemgået i denne her artikel.

Hvis der er nogen, der kan holde på en hemmelighed, så er det Apple. Hvis man vil have teknisk information vedrørende iPaden, som ligger ud over almindelig betjening, så er det ikke hos Apple man skal søge. Apple frigiver de oplysninger, som Apple mener brugeren har brug for, hverken mere eller mindre. ”Hvis du vil vide mere så find ud af det selv” er åbenbart devisen.

Det er nok på sin plads her at tilføje følgende. Netop Apples koncept om at tingene skal være så enkle som overhoved muligt, er årsagen til at betjening og tilslutning til andre enheder eller netværk går så legende let. Som Windows bruger er man vænnet til at kæmpe i timevis for at få tingene til at virke, og så må man tit og ofte alligevel søge hjælp hos mere kompetente personer på området.

Det er for nogle lidt af et kulturchok, at hos Apple kan tingene klares med nogle få  tryk på tastaturet. Ofte er det tilstrækkelig at tilslutte enheden, resten klarer systemet automatisk.

Som fotograf vil mange sikkert gerne vide hvilket billedformater, der er gangbare, og hvilke billedopløsninger der kan anbefales, og ikke mindst hvordan man henter og flytter rundt på  billederne? I de følgende kapitler ser vi på de manger muligheder